© 2016 Line Leth Jørgensen

  • Line Leth Jørgensen

3/17: Flydende læsning via gentagen læsning


Hvordan bliver man bedre til at læse?

Og hvordan læser man, så man bliver bedre til at læse?

Det er min påstand, at selvstændig stillelæsning fylder meget for mange elever. Både hjemme og i skolen skal der læses - én elev, én bog, et helt stille lokale.

Men er denne måde at læse på egentlig særlig effektiv? Både ja og nej. For elever med rigtig gode læsekompetencer er metoden fin. Men for elever, hvor automatiseringen ikke på plads, er den individuelle stillelæsning faktisk ikke særlig god eller effektiv. Og dette gælder i særlig grad for elever med dysleksi, som jo netop har vanskeligheder med afkodningen og automatiseringen.

Men hvordan kan man så træne den flydende læsning på en måde, der rent faktisk har den ønskede effekt?

Det kan man blandt andet gennem gentagen læsning - altså at læse den sammen tekst højt mange gange.

Lærer-elev-læsning

Den mest direkte og effektive metode for elever, der har særligt svært ved læsning, er nok lærer-elev-læsningen.

Den gentagne foregår på følgende måde:

  1. Der vælges en tekst, som er lidt - men kun lidt - for svær for eleven. Dvs. omkring 93-95% korrekt læsning.

  2. Læreren har et ur og papir/blyant til at notere antal fejl.

  3. Eleven læser højt af teksten i præcis 1 minut. Imens noterer læreren antal fejl.

  4. Efterfølgende optælles, hvor mange ord eleven nåede at læse på 1 minut, og med hvor mange fejl.

  5. Herefter læses teksten mange gange i samarbejde mellem elev og lærer. Det er vigtigt, at der læses noget længere, end eleven nåede i første gennemlæsning. Man kan fx læse teksten ved, at lærer og elev på skift læser et enkelt ord - og bagefter bytter, så det bliver de modsatte ord, man læser. Ved ord, som eleven ikke selvstændigt kan læse, forærer læreren ordet, og man samtaler om læsestrategier, og om hvad eleven skal være særligt opmærksom på. Eleven læser også teksten selvstændigt flere gange - stadig med lærerens støtte. Husk også at være opmærksom på at støtte eleven i prosodi - pauser og betoning.

  6. Når eleven mestrer oplæsning af teksten, læses den igen med tidtagning og registrering af antal fejl. Og denne gang vil teksten være lettere at læse, og eleven når meget længere end ved første oplæsning.

Jeg har brugt denne metode til en del elever med dysleksi, og jeg har altid oplevet, at elevens oplevelse af mestring og succes stiger ganske betragteligt. Det er simpelthen en metode, der både træner elevens strategier til læsning, giver gode læseoplevelser - hvor elev og lærer er sammen om læsningen - og som i meget høj grad booster elevens oplevelse af at kunne og at kunne blive bedre.

Og så er det selvfølgelig også en metode, der egner sig rigtig godt til læsning hjemme i stuen sammen med mor og far.

Elev-elev-læsning

For elever, der ikke har brug for helt så meget lærerstøtte, kan læsningen sagtens foregå i makkerpar. Metoden er den samme, som beskrevet ovenfor. Nu er det blot to elever, der læser, registrerer og træner sammen.

Eleverne bør parres, så de niveaumæssigt matcher, og der skal selvfølgelig være tydelige rammer for, hvordan man er en god læsemakker.

Ved at følge linket herunder, kan man finde tekster til gentagen træning af flydende læsning på forskellige niveauer, evalueringsark og meget andet, der kan bruges til klassetræningen. Materialerne er til gratis download og stammer fra bogen, Flydende læsning i praksis.

Klik er for at komme til materialerne, der findes ved at trykke på DOWNLOADS-knappen.

Læseteater

En tredje metode til at træne den flydende læsning via gentagen læsning er læseteateret.

Eleverne er sammen i grupper og får udleveret et lille manuskript med replikker og regibemærkninger. Eleverne får hver deres rolle og træner herefter oplæsning af stykket med indlevelse og prosodi.

I forhold til elever med dysleksi bør man have overvejet, hvordan man bedst kan stilladsere deres læsning, så de kan indgå ligeværdigt i undervisningen. Umiddelbart er jeg ikke tilhænger af, at elever med dysleksi blot får tildelt læserollerne med mindst taletid og med de simpleste replikker. Alt efter graden af elevens vanskeligheder kunne man overveje forskellige tiltag. Måske kunne eleverne med dysleksi få teksten med hjem et par dage inden, så de har mulighed for at kende og træne den på forhånd - fx til at begynde med via digital oplæsning. Måske kunne to elever dublere hinanden, så der læses i kor (jeg tænker, at det kunne give en sjov effekt, og at det kunne minimere præstationsangsten lidt).

Der findes masser af manuskripter til læseteater på forskellige niveauer. De kan bl.a. findes på de forskellige danskportaler og ved simpel Googlesøgning.

God fælles læsning derude i klasselokalerne og i stuerne. Med masser af lyd på og med masser af gentagelser.


726 visninger