• Line Leth Jørgensen

5 anbefalinger til god læseundervisning for alle



Nyhedsbrev 6/18

Nogle børn er det næsten umuligt at forhindre i at lære at læse. Stort set uden undervisning eller direkte anvisning gør de det bare.

Andre børn har brug for massiv undervisning, træning og stilladsering for at lære at afkode ordene og finde betydningen bag tegnene.

Som lærer kan det være vanskeligt at differentiere sin undervisning, så begge disse børn får nok ud af den. Men heldigvis findes der undervisningsmetoder og -indhold, som virker for begge børn. Dvs. metoder og indhold som er nødvendig og afgørende for, at elever med fx dysleksi opnår størst mulig læring, og som samtidig er god for elever uden læse- og skrivevanskeligheder.

Elever med dysleksi har i deres læring og undervisning ofte brug for helt særlige tiltag og særlige former for stilladsering og kompensering. Men langt hen ad vejen har de også brug for præcis det samme som deres klassekammerater.

I dag handler det om, hvordan man kan arbejde med sprog og læsning på måder, så alle elever får den bedst mulige læring - både elever med og uden dysleksi.

Jeg har ikke selv fundet på det. Mine forslag tager udgangspunkt i de anbefalinger og den forskning, der beskrives i udgivelsen "Put Reading First" fra The National Reading Panel (Læs det hele her).

Fonologisk opmærksomhed

At træne elevernes fonologiske opmærksomhed går ud på at arbejde med at kunne høre og arbejde med enkeltlyde i det talte sprog.

Arbejde med fonologisk opmærksomhed hører primært til i indskolingen, og The National Reading panel anbefaler, at man arbejder med fonologisk opmærksomhed i ca. 20 timer, inden eleverne begynder at arbejde med egentlig læsetræning (fonematiske strategier).

Der kan bl.a. arbejdes med at sætte enkeltyde sammen til ord (m-u-s > mus), at opdele ord i enkeltlyde (mus > m-u-s), at identificere første/sidste lyd i ord, at fjerne lyd fra ord (sål uden s > ål) og at lægge en lyd til ord (s + ål > sål).

Elever, der er i risiko for at udvikle dysleksi, har meget ofte en svag fonologisk opmærksomhed, og derfor har de i ekstra høj grad brug for direkte og systematisk arbejde med netop denne slags øvelser.

Fonematiske strategier

At træne fonematiske strategier handler om at lære sammenhængen mellem det skrevne bogstav og den talte lyd.

Den bedste måde at træne dette opnås gennem en syntetisk lydmetode, hvor alle standardlyde og de mest almindelige betingede lyde læres, og hvor der fokuseres på alle enkeltlyde i ordet - og ikke kun på forlyden.

Undervisningen skal være systematisk og direkte med udgangspunkt i ord, der indeholder netop de indlærte bogstavlyde, og med god mulighed for at træne læsning og stavning af de bogstav-lydforbindelser, eleverne har lært.

Træning af fonematiske strategier hører primært til i indskolingen, men elever med dysleksi vil kunne have brug for at fortsætte træningen op på mellemtrinnet.

Elever med dysleksi, eller i risiko for at udvikle dysleksi, har i særlig grad brug for at lære og træne disse fonematiske strategier. Deres læseudvikling er hæmmet af en langsom, usikker og uautomatiseret læsning, og systematisk og direkte træning af fonematiske strategier, kan give dem et godt fundament for at styrke deres læsekompetencer.

Flydende læsning

At læse flydende handler om at læse en tekst præcist og hurtigt med forståelse. Det vil sige at stillelæsning er automatiseret, og at højtlæsning foregår problemfrit og med god betoning.

Når eleverne er ved at have automatiseret deres afkodning, kan de begynde at træne den flydende læsning. og træningen kan fortsætte op på mellemtrinnet - ja måske helt op i udskolingen.

En af de mest effektive måder at træne flydende læsning er ved ”gentagen læsning”, hvor eleverne læser den samme tekst højt mange gange og derved opnår bedre hastighed, større korrekthed, bedre prosodi og bedre forståelse.

Den gentagne læsning kan fx trænes ved elev-lærer-læsning, makkerlæsning, læseteater og læsning i kor.

For elever med dysleksi er der måske i særlig grad brug for, at der læses med en lærer, der kan give støtte til hensigtsmæssige strategier, når et ord volder problemer.

Jeg har tit set, hvordan også meget svage og usikre læsere er blevet både glade og stolte, når de opdager, hvor meget hurtigere og og med færre fejl, de ender med at kunne læse.

Ordforråd

For at eleverne kan forstå og kommunikere effektivt, må de have et stort og nuanceret ordforråd, der både kan bruges til at lytte/forstå, tale, læse og skrive.

Ordforrådet udvikles især indirekte, ved at man taler med andre mennesker - især voksne - og ved at voksne læser højt, samt ved at læse meget selv.

Desuden har eleverne brug for direkte undervisning i en nuanceret og dyb forståelse af ords betydning, bl.a. ved at se, høre og bruge nye ord i mange sammenhænge. Desuden skal eleverne lære strategier til at lære nye ord. De skal bl.a. lære at bruge kontekst, at have viden om morfemer og at bruge ordbøger.

Eleverne har brug for, at der arbejdes med ordforråd gennem hele skoleforløbet - og i alle fag.

For elever, der benytter IntoWords, vil jeg lige anbefale, at de bruger ordbogens link til Google billeder - med et enkelt klik, kan de se billeder af det ord, de ikke kender.

Tekstforståelse

For at kunne forstå en tekst, må eleverne trække på mange forskellige kompetencer og strategier: Deres viden om verden, deres viden om ord og sprog, deres viden om læsestrategier og deres overvågning af egen forståelse.

Arbejdet med tekstforståelse bør begynde allerede fra skolestart - og da eleverne ikke kan læse endnu, eller kun kan læse meget simple tekster - må læreren læse teksterne højt. I indskolingen og til dels på mellemtrinnet er det altså nødvendigt at skelne mellem tekster, der egner sig til læsetræning, og tekster, der egner sig til litterært arbejde.

Arbejdet med tekstforståelse bør indeholde følgende strategier: 1) Overvågning af forståelse, 2) Benyttelse af grafiske skemaer og skabeloner, 3) Besvarelse af spørgsmål til teksten (både eksplicitte og implicitte spørgsmål samt spørgsmål, der sætter det læste i relation til egen viden/verden), 4) Udfærdige spørgsmål til teksten, 5) Genkendelse af tekststrukturer, 6) Opsummering af tekstens væsentligste indhold og ideer, 7) Forforståelse, 8) Inferensdannelse og 9) Visualisering (fx gennem tegning).

_______________

De 5 anbefalinger til god læseundervisning er naturligvis meget overordnet gennemgået her. Hvordan gør man det helt konkret? Hvordan sikrer man en differentiering i indhold og metoder?

Jo mere jeg lærer om læsning, jo mere opdager jeg, hvor komplekst et område, det egentlig er. Der er hele tiden nye vinkler, nye nuancer og opmærksomhedspunkter. Det kan somme tider virke lidt overvældende, men det er altså også super spændende. Og hver gang vi selv lærer noget nyt, så får vi også mulighed for at gøre vores undervisning en anelse skarpere for eleverne.


0 visninger

© 2016 Line Leth Jørgensen