• Line Leth Jørgensen

6 punkter til en dysleksivenlig undervisning


Nyhedsbrev 14/18


Så er en lang solfyldt sommerferie ved at være slut, og inden skolerne om lidt fyldes med sommerbrune skolebørn, skal alle landets lærere i gang med den sidste fintuning og planlægning af det kommende års undervisning.

Og jeg tænker, at lige nu vil være et rigtig godt tidspunkt at fokusere lidt på, om ens planer og pædagogik og didaktik egentlig er tilstrækkeligt dysleksivenlige - dvs. om ens undervisning giver elever med dysleksi den fornødne mulighed for at deltage ligeværdigt og at lære på linje med deres klassekammerater.

Så nu, hvor det nye skoleår står på spring, er det mit håb, at alle lærere - enten alene, i teams eller som samlet lærergruppe - vil give deres undervisning et lille dysleksi-serviceeftersyn.

Følgende checkliste kan evt. bruges:

1. Alle papirer er digitalt tilgængelige for eleverne inden timens begyndelse

Digitalt tilgængelige tekster og opgaver giver elever med dysleksi reel mulighed for at benytte deres læse-/skriveteknologi (LST), så de både kan læse og skrive på det forventede faglige niveau. Uden indscannede materialer har eleverne ikke denne mulighed. Og det er os som lærere, der har ansvaret for, at materialerne indscannes og er digitalt tilgængelige for eleverne.

Hvis ikke eleverne har deres tekster og opgaver i digitalt format, kan vi som lærere dårligt forvente, at de benytter deres LST.

Tekster og opgaver kan gøres digitalt tilgængelige mange steder - fx via OneDrive, Google 365, Google Docs, Elevintra eller andet. Hvis I som lærergruppe på skolen eller i en klasse beslutter jer for en ensartet arkiveringsmetode, vil det lette arbejdet for både lærere og elever.

2. Alle klassens bøger kan som udgangspunkt findes på Nota eller Materialebasen

En del tekster og bøger behøver I slet ikke selv gøre digitalt tilgængelige - de ligger allerede på NOTA eller Materialebasen. Så når I vælger årets bøger - både fag- og skønlitterære bøger - så undersøg, om elever med dysleksi har mulighed for at hente dem her. Hvis ikke bøgerne findes på NOTA eller Materialebasen, kan I evt. finde en alternativ bog, selv scanne bogen ind, eller give eleven bogen i god tid, så han/hun selv kan scanne. Find en løsning som giver mening for både jer og eleverne.

Som lærer kan man få et underviser-abonnement hos NOTA, så man har mulighed for at orientere sig i de tilgængelige materialer og desuden læse 10% af bøgerne. (Gå til indmeldelse her.)

3. Elever med dysleksi har altid mulighed for at benytte LST i timerne og ved alle prøver (+ ekstra tid)

For elever med dysleksi er LST'en at sidestille med svagtseendes briller og hørehæmmedes høreapparat. Uden disse redskaber er muligheden for ligeværdig deltagelse mimimal for mange elever.

Hvis vi som lærere ikke giver eleverne mulighed for at benytte LST i alle sammenhænge, hvor der skal læses og skrives, giver vi dem reelt ringere muligheder for at lære og udvikle sig fagligt. Det gælder både i den daglige undervisning, ved løbende prøver og ved fx De Nationale Test - og i alle fag.

Hvis vi med diverse test og prøver ønsker at få viden om, hvad eleven kan og har lært, må vi lade dem benytte den LST, der giver os mulighed for at se bagom dysleksien. Og da det tager længere tid at læse og skrive med LST end at læse og skrive selv, så eleverne bør desuden have ekstra tid til prøverne.

4. Vi har fokus på elevernes udfordringer og deres styrker – så de både får den nødvendige støtte og mødes med høje forventninger

Dysleksi er en specifik funktionsnedsættelse. Vi må som lærere kende nok til dysleksi til at kunne støtte eleverne netop der, hvor de hver især har deres primære vanskeligheder.

Netop fordi funktionsnedsættelsen er specifik, så skal vi huske stadig at have høje forventinger på alle de andre områder. Med den rette støtte og stilladsering kan elever med dysleksi præstere på samme niveau som elever uden.

Der kan være mange veje til at få denne viden om elevernes vanskeligheder og styrker. Ud over den viden, man som lærer naturligt får gennem undervisningen, kan man søge viden om dysleksi generelt, man kan få viden om de specifikke elevers vanskeligheder og styrker hos skolens læsevejleder eller den lærer, der har testet eleven, og man kan være i løbende dialog med både elevens selv og forældrene.

5. Eleverne skal ikke læse højt i klassen – med mindre de selv ønsker det

Rigtig mange mennesker med dysleksi fortæller, at det allerværste ved deres skolegang var, når de skulle læse højt i klassen. Deres vanskeligheder blev udstillet for hele klassen, og det oplevedes ydmygende og angstprovokerende.

Heldigvis viser en del undersøgelser, at eleverne faktisk ikke lærer ret meget af den klassiske oplæsning efter tur, så vi kan sagtens lade dem slippe.

6. Hvis vi er i tvivl, så spørger vi eleverne

Alle elever, lærere og undervisningssituationer er forskellige. Og man kan nemt blive i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre i en bestemt situation og med en bestemt elev. Min erfaring er, at der ofte er guld at hente hos eleverne selv. Spørg hvad eleverne har brug for, og hvordan de oplever forskellige situationer i skolen og med lektierne, inddrag eleverne i jeres overvejelser og find fælles løsninger. Jeg er selv ofte blevet overrasket over, hvor kvalificerede løsninger vi i fællesskab har kunnet finde.

Held og lykke med den dysleksivenlige årsplanlægning og undervisning - og godt skoleår 18/19 til alle.

Hvis I har brug for dybere viden om dysleksivenlig undervisning, så holder jeg kurser og oplæg om netop dette i hele landet. Skriv eller ring til mig, og så finder vi en løsning, der passer til jeres behov.

#dysleksivenligundervisning #årsplanlægning #inklusion

0 visninger

© 2016 Line Leth Jørgensen