© 2016 Line Leth Jørgensen

  • Line Leth Jørgensen

PDF - hvordan skriver man i dem?


Nyhedsbrev 17/18

Somme tider kan det være de helt små ting, der forhindrer os i at gøre, hvad vi egentlig gerne vil.

Men så længe vi ikke ved hvordan, er det jo ikke en lille ting.

I arbejdsøjemed kan det fx skabe forhindringer i forhold til at give elever med dysleksi lige muligheder for deltagelse, hvis vi ikke ved, hvordan man gør PDF-filer OCR-læsbare, og hvordan eleverne efterfølgende kan skrive i filerne.

For det kan på den anden side også være de små ting, der netop kan give eleverne mulighed for at deltage og lære lige så meget og lige så kompetent som deres klassekammerater.

Mange elever med dysleksi har brug for oplæsning og stavehjælp via fx CD-Ord eller AppWriter, hvis de skal kunne løse opgaver og lære på linje med deres klassekammerater. Hvis de ikke får denne hjælp, når de fx skal arbejde i stavemateriale eller diverse arbejdsbøger/kopiark i alle fag, så er de bagefter på forhånd. Læsningen og stavningen vil tage den primære opmærksomhed, og forståelse og løsning af opgaverne vil ofte blive det sekundære.

Hvordan læser og skriver man i en PDF-fil?

Jeg har de sidste par måneder talt med en del lærere og elever, der har haft svært ved at få det til at virke, når eleverne skal skrive i et PDF-dokument.

Så her kommer en kort checkliste over ting, der er nødvendige for at få oplæsning og skrivning til at virke. Og bagefter kommer en lille film, der viser, hvordan man skriver i PDF.

  1. PDF-dokumentet skal OCR-behandles, så teksten kan blive genkendt som tekst og ikke som et billede. OCR-behandlingen foregår nemt med både CD-Ord og AppWriter - se evt. instruktionsvideoer fra Youtube. Vær dog opmærksomme på, at en del PDF-dokumenter heldigvis er begyndt at være læsbare uden først at skulle OCR-behandles.

  2. PDF-dokumentet skal downloades og gemmes på computeren. Dette er vigtigt. Hvis man fx blot åbner et dokument, man har fået tilsendt eller har hentet fra skyen, så har man ikke mulighed for at skrive i det.

  3. Når PDF'en er gemt og åbnet, og man skal til at skrive, vælger man knappen "Kommentar" (Adobe Reader XI) eller "Comments" (Adobe Reader DC) ude til højre.

  4. Herefter vælger man symbolet T, og det bliver muligt at skrive hvor som helst i dokumentet, man ønsker det. Man sætter blot markøren det ønskede sted, og så skriver man.

  5. Og så er det bare med at få læst og løst opgaverne.

Se med her, når jeg viser, hvordan man kan bruge funktioner i Adobe og i CD-Ord, når man skal læse og løse opgaver i et PDF-dokument.


God arbejdslyst.

Og husk, hvis du kan lide, hvad du læser og ser, så kunne du måske overveje at oprette en lille donation til Dysleksi og inklusion på 10er.dk.

Gennem dine donationer får jeg øget mulighed for at kunne forsætte med at skrive gratis nyhedsbreve. Og jeg vil være dig evigt taknemmelig. STØT PÅ 10.er.dk

#OCR #PDF #dysleksi #ordblindhed

300 visninger