© 2016 Line Leth Jørgensen

  • Line Leth Jørgensen

Alle elever med! Om kommunikationsvenlig undervisning

Nyhedsbrev 2/20



Hvor mange af eleverne på billedet, har mon haft svært ved at forstå og løse opgaverne? Hvor mange af dem har haft svært ved at svare på lærerens spørgsmål?


Nogle elever er meget hurtige. For dem er der ikke lang vej til hverken forståelse, tanke eller tale. Læreren spørger fx om noget, og et splitsekund senere er svaret klar.

Andre elever har brug for mere tid og stilladsering, hvis de skal have mulighed for at deltage på linje med deres hurtigere klassekammerater.


I sidste nyhedsbrev (Nyhedsbrev 1/20) skrev jeg om begrebet neurodiversitet eller, som jeg kaldte det, hjernemangfoldighed. Og der beskrev jeg, hvordan mange elever med bl.a. dysleksi, ADHD, dyskalkuli, sproglig udviklingsforstyrrelse eller autisme har det tilfælles, at de har udfordringer i forhold til fire områder: kommunikation, eksekutive funktioner, arbejdshukommelse og verbal forarbejdningshastighed.


I dag skal det handle om, hvad vi helt konkret kan gøre i vores undervisning, så flere elever med mangfoldige varianter af hjerner kan få mulighed for at deltage, bidrage og lære. 12 helt konkrete - og ret enkle - tiltag, der kan hjælpe til at understøtte elevernes forståelse, deltagelse og mulighed for at udtrykke sig i både det talte og det skrevne sprog.

Mit fokus er primært kommunikation og kommunikationsvenlig undervisning, men de andre områder bliver også berørt. Forslagene er inspireret af bogen: 'The neurodiverse Classroom' af Victoria Honeybourne. (Burde den ikke blive oversat til dansk?)


12 nemme veje til at gøre din undervisning mere kommunikationsvenlig


Brug navne

Det er ret enkelt. Hvis vi bruger elevens navn, inden en instruktion eller besked, så fanger og styrker vi elevens opmærksomhed. Eleven ved på den måde, at det, der kommer, er henvendt til ham/hende.


Tal langsomt og mindre

Vi lever i en verden, hvor det hele går hurtigt - selv vores talehastighed er meget, meget hurtigere end for blot 15-20 år siden. De af jer, der ikke er helt unge, kan måske huske 80'ernes Michael Schumacker/Speedsnakker, som dengang talte afsindigt hurtigt. I dag lyder han bare som en helt almindelig nyhedsjournalist.

Men altså, selv i dag har eleverne glæde af, at vi taler lidt langsommere. De kan simpelthen bedre nå at forstå, hvis det går lidt langsommere. Så sænk hastigheden, tal roligt og indlæg korte pauser undervejs og efter vigtige informationer.


Mange elever med bl.a. dysleksi kan have svært ved at skelne mellem væsentlig og uvæsentlig information i en tekst. Det samme kan gøre sig gældende mht. det talte sprog, for elever der har vanskeligheder med forståelse og bearbejdsningshastighed. Der kan blive brugt så mange ord, at man mister overblikket og forståelsen.

Så sammen med den rolige, langsomme stemme kan det være en god idé at øve sig i at bruge færre ord - at tale mindre.


Sig hvad du vil have

"Jeg vil ikke have, at du løber på gangen." Eller: "Jeg vil have, at du går roligt på gangen."

"Der er virkelig meget larm i klassen!" Eller "I skal være stille nu!"

Mange elever med kommunikationsvanskeligheder, kan have svært ved at uddrage inferenser. Så hvis vi ikke er tydelige omkring, hvad vi vil have eleverne til at gøre, kan nogle elever misse vores implicitte anvisninger eller anmodninger.


Vent på svar

Mange elever har brug for tid til at behandle og forstå information. Så giv eleverne tid. Brug fx 10-sekundersreglen, hvor du lader der gå 10 sekunder fra du stiller et spørgsmål, til du beder om svar. Det virker måske som lang tid, men på den måde vil langt flere elever få mulighed for at deltage og bidrage.


Giv tid til at tænke, tale og skrive

Somme tider er det ikke nok bare at få 10 sekunder til at tænke over et svar. Jeg plejer ofte selv at lade eleverne 1) "tale"/tænke med sig selv , 2) tale med en makker og 3) først derefter tage svarene i plenum. På den måde får eleverne mulighed for både at overveje og at strukturere, organisere og verbalisere deres svar, før alle skal høre det.


En anden måde at give eleverne tid til at tænke over deres bidrag kan være at lade dem notere det, de vil sige. Dvs. at der i undervisningen gives tid til, at eleverne noterer deres svar/bidrag.

Det kan styrke elevernes deltagelse i undervisningen. Og det kan aflaste deres hukommelse og frygt for at glemme det, de vil sige. For elever, der har vanskeligt ved at skrive, kan noterne fx tegnes eller indtales.


Gentag og forsimpl

Hvis elever ikke forstår det, man har sagt, kan det være en god idé ikke at omformulere svaret med det samme. Det kan nemlig godt være, at det ikke drejede sig om en uklar forklaring, men om at eleven har brug for mere tid til at forstå. En metode, der flere gange blev nævnt under mit dysleksivenlige besøg i London, er, at man i stedet for at omformulere, til at begynde med blot gentager sin forklaring med de samme ord. Og hvis dette ikke hjælper, kan man herefter forsimple sin forklaring (i stedet for at udvide den med endnu flere ord - noget jeg måske selv godt kan være lidt slem til...).


Giv få instruktioner ad gangen og i den rigtige rækkefølge

Når vi giver en mangeleddet instruktion, belaster det elevernes arbejdshukommelse, så de måske kun kan huske den første eller sidste del af beskeden.

Dette kan let afhjælpes, ved at man kun giver få instruktioner ad gangen - med tid til at udføre instruktionerne inden nye kommer til.


"Før I putter bøgerne i tasken, skal I pakke jeres penalhus. Men først skal I skrive navn på den nye mappe." Hvad var det nu, vi skulle først?

Hvis man alligevel skal give flere instruktioner ad gangen, så er det ofte en god idé, at de kommer i den rigtige rækkefølge. På den måde er det lettere at huske, hvad man skal.

"Først skal I skrive navn på den nye mappe, så skal I pakke jeres penalhus, og til sidst skal I putte bøgerne i tasken".


Forklar nye begreber

Mangelfuldt ordforråd kan være en stor barriere i forhold til forståelse og læring - både mht. fagsprog, førfagligt sprog og hverdagssprog.

Det betyder ikke, at vi skal undgå svære, komplekse ord. Men vi skal bruge masser af tid på at forklare, visualisere og bruge ordene, og på at lade eleverne forklare og selv bruge ordene.


Check og genbesøg forståelsen løbende

"Har du forstået, hvad du skal?" Eller måske: "Har jeg forklaret opgaven godt nok?"

Den slags spørgsmål, der har til formål at checke elevens forståelse, kan være fine. Men måske får vi ikke helt undersøgt, om eleven faktisk har forstået - og vi giver ikke eleven mulighed for at sætte ord på sin forståelse.

Så i stedet kan man checke forståelsen ved at bede eleven forklare eller gentage med sine egne ord: "Pelle, hvad er det første, I skal gøre?". Og man kan også bede eleverne beskrive det mindst klare sted i det, de lige har læst/fået gennemgået. Eller man kan bede eleverne opsummere indholdet i en enkelt sætning, osv.


Desuden har eleverne brug for at genbesøge og repetere deres viden og forståelse flere gange. Ifølge Niel MacKay, grundlæggeren af Dyslexia Friendly Schools, vil eleverne kunne huske op til 80% af det lærte, hvis man repeterer efter fx 1 dag, 1 uge og 1 måned - mod kun omkring 10-20%, hvis man ikke genbesøger og repeterer (ref. til Ebbinghaus' forgetting curve).


Brug visuel, multimodal understøttelse

Informationer, der kun gives mundtligt, kan nemt forsvinde igen, hvis man som elev ikke primært er auditivt lærende. Så ved at underbygge sin undervisning med visuel støtte - både gennem tekst, billeder, modeller, diagrammer og video - kan elever med mange forskellige præferencer understøttes i deres læring.

Det samme gør sig gældende, når eleverne selv skal producere noget. De forskellige modaliteter kan både støtte elevernes hukommelse og forståelse.


Brug sætningsstartere og skriveskabeloner

Når eleverne skal skrive eller fortælle, kan sætningsstartere fungere som en effektiv måde til både at få dem i gang og til at holde dem på sporet af opgaven. Og ved at lade eleverne skrive noter, opgaver m.v. i skriveskabeloner aflastes arbejdshukommelsen. Eleverne ser, hvordan opgaven skal struktureres, og der bliver plads til at fokusere på det væsentlige indhold.


Indrag LST

Og til sidst må vi selvfølgelig ikke glemme læse-/skriveteknologien, der kan være med til at styrke elevernes mulighed for at få kvalificereret deres skriftsproglige kommunikation - at forstå gennem lyttelæsning og at formidle via skrevne tekster.

Kommunikationsvenlig undervisning

Dysleksivenlig undervisning

Alment-venlig undervisning

eller...


Vi kan kalde det alt muligt, men det vigtigste er nok, at vi med store og små indsatser gør, hvad vi kan, for at alle elever - ligegyldigt hvordan deres hjerner og sind er skruet sammen - kommer gennem skolen med glæden, selvværdet og videbegæret intakt.


480 visninger