© 2016 Line Leth Jørgensen

  • Line Leth Jørgensen

Fjernundervisning midt i en coronatid

Nyhedsbrev 4/20


Vi står allesammen på ukendt og utryg grund lige nu.

Vi skal have en hverdag til at fungere, mens vi passer på os selv og verden.


Og fjernundervisning er en del af den nye hverdag for alle os, der enten selv har skolebørn, underviser skolebørn eller måske både er forælder og lærer på samme tid.

Det har fået mig til at tænke rigtig meget over, hvordan vi som lærere bedst kan tilrettelægge en undervisning, der giver eleverne mulighed for at være med, lære noget og ikke mindst føle sig trygge og forholdsvist glade imens.



Det er jo til at blive helt glad i låget af at se, hvordan alle hjælper til - undervisningsportalerne åbnes for alle, der er sej sofaskole hver dag, og lærere i hele landet sender opgaver afsted til deres elever på alle mulige måder.

Men jeg ser og hører også, at det kan være svært at få det hele til at fungere i virkeligheden.

Det kan være svært at planlægge og overskue sin dag og sin uge - hvornår skal der laves lektier, og hvad skal man lave i hvilken rækkefølge? Det kan være svært at forstå opgaverne, og det kan være svært at vide præcis, hvad der forventes. Og for elever med dysleksi og/eller andre tillægsudfordringer opleves skolehverdagen bestemt ikke lettere i disse dage.

Så hvad kan vi som lærere gøre for at lette hjemmeskolen for vores elever - uanset om de går i 1. eller 9. klasse, og uanset om de normalt har eller ikke har brug for ekstra støtte i undervisningen?


MEGET MERE HVORDAN

Jeg tror, det er meget væsentligt, at elevernes hjemmeopgaver ikke kun er super præcise i forhold til indhold, men i lige så høj grad angående form og proces.

Det er ikke raketvidenskab, og det er det, vi som lærere gør hver dag i undervisningen. Men nu er vi ikke sammen med vores elever, og derfor bliver det ekstra væsentligt, at vi i særlig grad tydeliggør form og proces i opgaverne til eleverne.

For opgaver, der primært indeholder beskrivelser af, hvad eleverne skal lave, og ikke så meget hvordan de skal gøre, kan være meget svære for eleverne at klare, og det kan medføre utryghed og frustrationer - og den slags har vi vist nok af for tiden.

Noget af det, vi fx kan gøre er at tydeliggøre:


Hvordan skal opgaverne laves?

Ud over de helt gængse materialer - bøger, hæfter, portaler, dokumenter mv. - så tror jeg, der er noget, som gør sig ekstra godt i disse dage.

Skriveskabeloner kan have en væsentlig funktion i fjernundervisningen. Skabelonerne giver en tydelig og tryg ramme for eleverne, så de ved, hvordan deres opgaver skal struktureres og udfærdiges. Find dem fx på www.margitgade.dk, og send de skabeloner, der skal bruges, til eleverne.

Skriveskabeloner generelt en god idé at benytte, da de skaber en struktureret ramme, der giver eleverne plads til at fokusere på indholdet. For elever med dysleksi kan de være afgørende for deres deltagelse og læring, og skabelonerne fungerer super sammen med elevens normale LST.

Videoinstruktioner, som man selv laver, eller som man linker til fra læringsportaler, Youtube eller fx restudy.dk, kan også være rigtig gode for eleverne, så de visuelt kan se og høre - måske flere gange - hvad det hele drejer sig om. Og for elever med dysleksi kan netop fraværet af tekst i ekstra grad skabe rigtig gode muligheder for fokusering på læringsindholdet.

Generelt tror jeg, vi skal være varsomme med at lave alt for teksttunge instruktioner og opgaver til eleverne. Det kan være overvældende og uoverskueligt at læse og omsætte alle ordene til planlægning, handling og forståelse. Og i hjemmeskolen skal eleverne jo klare dette selv - uden lærerhjælp.

Tydelige succeskriterier for opgaverne bliver også ekstra vigtige, når vi ikke er fysisk sammen med eleverne. Normalt kan vi jo løbende give feedback og støtte eleverne i, hvordan de skal gøre, om opgaven er tilfredsstillende løst, hvordan de kan komme videre, om noget er misforstået m.v. Det kan vi vanskeligt i disse dage, så derfor har eleverne ekstra brug for at vide, hvad vi forventer af de enkelte opgaver. Hvornår er en tekst læst og en opgave løst? Måske kan man selv lave en liste med "opgaven er færdig, når..." eller måske kan man lade sig inspirere af de forskellige rubrics, der kan findes på nettet.


Hvornår og i hvilken rækkefølge skal opgaverne laves?

Hvis man som lærer sender et bredt udvalg af opgaver til sine elever med afleveringsfrist fx i slutningen af ugen, så kan det selvfølgelig have den fordel, at eleverne får selvbestemmelse og råderet over deres egen tid - de bestemmer selv, hvornår opgaverne skal laves og i hvilken rækkefølge.

Men netop i denne tid, hvor der jo ingen ydre rammer er mht. hverken mødetid, timer, pauser eller struktur, så tror jeg, at det, eleverne har allermest brug for, er hjælp til at strukturere og planlægge deres tid.

Så jeg tror, det vil hjælpe mange elever, at opgaverne kommer sammen med en samlet, overordnet ugeplan - gerne lavet i fællesskab i klasseteamet, så opgaverne i de enkelte fag er afstemt med hinanden. Planen kan indholde oversigt over hvilke fag og opgaver, eleverne skal arbejde med de forskellige dage - og hvor lang tid det forventes, at eleverne ca. skal bruge på de enkelte opgaver. På den måde kommer eleverne ikke til at stresse over, om de kan nå det hele. En stress, der kan føre til at nogle elever laver alle ugens opgaver allerede om mandagen, og at andre slet ikke får lavet noget, fordi deres strategi bliver at lukke øjnene og håbe, at det går over.

Nogle elever vil sandsynligvis ikke have brug for sådan en plan, men de skal nok klare sig, selv om den sendes ud til hele klassen. Og man kan fx aftale med eleverne, at der kan laves individuelle aftaler, hvis der er brug for det.


Kan man gå i skole på en anden måde?

Når jeg lytter på vandrørene i disse dage, så fornemmer jeg, at det kan være lidt vanskeligt rundt omkring i hjemmene - også i mit eget - at finde balancen mellem skole og fritid, mellem at være forælder, der hjælper og støtter sine børn, og samtidig selv at være på hjemmearbejde.

Så måske skal vi som lærere også indstille os på at planlægge en fjernundervisning for eleverne, som i mindre grad bygger på "klassiske" skoleopgaver, og som i højere grad tager højde for, at ingenting er, som det plejer.

Vi kan fx fokusere på:

  • Sjove opgaver - vi trænger til at have det sjovt.

  • Opgaver der ikke opleves som skole - for det kan altså være rigtig svært at overføre skolen til hjemmet. Fx ved jeg, at Alineas Sofaskole i dag, tirsdag, handler om pandekagebagning og kombinatorik i klædeskabet.

  • Måder at have løbende kommunikation og kontakt mellem elever og lærer. Og det må gerne være live, så man kan se og snakke med hinanden - for vi har brug for hinandens selskab.


Jeg vil slutte af med at give ordet til en dejlig, dyslektisk dreng, jeg talte med i sidste uge. Han gav følgende gode råd til sine lærere: "Hvis man sidder og ligner én, der ikke laver noget, så er det fordi, opgaven er for svær". Og når undervisningen foregår som i disse dage, så skal der nok mindre til, at opgaven bliver for svær.


Pas på jer selv og hinanden derude - både i virkeligheden og i hjemmeskolen.



677 visninger