Nu er sommerferien ved at være over os, og det betyder 6 uger uden skole. For nogen børn betyder det masser af tid til at fordybe sig i bøgernes magiske verden - Et tæppe under et skyggefuldt træ. Et glas saftevand inden for rækkevidde. Og en stabel bøger man kan forsvinde ind i. For andre børn betyder det masser af tid til at undgå læsning. 6 uger uden lektier og uden lærere, der minder én om, at der gerne skal læses hver dag. Og måske også 6 uger uden forældre, der siger det samme. Hvis man er ordblind, og hvis læsning er en evig kamp, så skal der måske meget til, før man slænger sig under førnævnte træ med sin stabel af bøger. Og hvis man er forældre til et barn med ordblindhed, så kan de
Der er mange ting, skolen kan og skal gøre for at styrke ordblinde børns læse- og skrivekompe-tencer. Men der er også meget, I som forældre kan gøre hjemme. Alleførst kan I fylde jeres hjem med bøger. Jo mere I som forældre viser, at bøger er væsentlige, jo større sandsynlighed er der for, at jeres børn også vil komme til at synes det. Så vis jeres børn, at bøger er en værdifuld kilde til viden og til fornøjelse. Køb bøger, lån bøger, læs bøger selv, læs bøger sammen. Og hvis læsningen volder jer vanskeligheder, så læs med ørerne. Det gælder også. Og I viser jeres børn, at man godt kan læse trods læsevanskeligheder. Når jeres børn er små, så har de brug for at høre sproget brugt og at bruge
En tidlig indsats er helt afgørende for, at børn med ordblindhed - eller risiko for ordblindhed - kan tilegne sig gode læsekompetencer. Men mange skoler/lærere stoppes af, at ordblindetesten først kan tages fra 3. klasse. For hvordan kan man sætte tidligt ind med hjælp, når man ikke er sikker på, om børnene er ordblinde? I min optik er svaret ret ligetil: Man gør det bare! På den skole, hvor jeg arbejder, begyndte vi for et par år siden at tilbyde supplerende undervisning til elever i børnehaveklassen. Og effekten ser ud til at være markant - de svageste elever i børnehaveklassen er ikke længere de svageste, når de kommer i 1. klasse, og eleverne er stolte og fyldt med tro på dem selv og der
Et lille eventyr fra den virkelige verden Tre elever med dysleksi var til supplerende dansk. Dagens opgave var at skelne kort og lang vokal fra hinanden - ord med kort vokal skulle i den ene bunke, ord med lang vokal i den anden bunke. Hver gang én af de tre elever skulle svare, sagde de: "Jeg TROR, vokalen er..." Og rigtig ofte troede de forkert. Læreren bad nu eleverne om i stedet at sige: "Jeg VED, at vokalen er..." OG SÅ SKETE DET MAGISKE... alle tre elever lavede pludselig markant færre fejl. Ja, de mere end fordoblede faktisk andelen af rigtige svar. Og moralen med historien er selvfølgelig, at høje forventninger er helt afgørende for at kunne udvikle sig og præstere godt. Hjernen tror