• Line Leth Jørgensen

6 ønsker fra de ordblinde


Nyhedsbrev 2/19

"Det kan være svært for andre at forstå, at det ikke altid er lige let at være ordblind".

Sådan sagde en elev i sidste uge, da vi talte om, hvad andre burde vide om det at være ordblind/have dysleksi. Og dette udsagn blev omdrejningspunktet for en plakat med 6 ønsker til skolens lærere. For hvad har man som elev med dysleksi egentlig brug for fra sine lærere, når man har en usynlig funktionsnedsættelse, der kan være svær for både lærerne og kameraterne at forstå?

Jeg har sammen med min dygtige dysleksikollega, Maria, i mange måneder undervist en gruppe dyslektiske elever i Lines og Marias ordcafé. Hver uge har vi arbejdet med læsning, stavning, LST og snak om forskellige dysleksirelaterede emner, og i sidste uge skulle eleverne fremstille en plakat med ønsker til deres lærere. En plakat der efterfølgende blev hængt op i personalerummet, så alle lærere, pædagoger og ledere hver dag kan blive mindet om elevernes ønsker til dem.

Vi begyndte med en lang brainstorm og samtale om, hvad det egentlig er, der skaber udfordringer i hverdagen - og hvad det er, eleverne allermest ønsker og har brug for. Det blev en lang liste og en lang snak, der til sidst endte ud i nedenstående seks ønsker.

Når plakaten blev fremstillet helt håndholdt med karton, saks, lim og tusser, så er det for at gøre elevernes ønsker mere nærværende. Der er ikke bare blevet trykket på en knap på computeren, men eleverne har faktisk brugt lang tid, energi og omhyggelighed på at nedfælde og fremstille deres budskab - og det bliver svært at overse det A2-store budskab i skrappe farver.


Så når "det kan være svært for andre at forstå, at det ikke altid er lige let at være ordblind", hvordan kan vi som lærere så være med til at gøre det lidt lettere? Elevernes egne ønsker kommer her:

Giv os mulighed for at vise, hvor gode vi er

Til at begynde med talte eleverne en del om udsagnet: "Man er ikke dum, bare fordi man er ordblind". Men det skulle vendes til et positivt ønske. Eleverne gav udtryk for en dyb følelse af at være kompetente inde bag dysleksien. Men somme tider kunne det være svært at få mulighed for at vise det. Hvis man hele tiden stoppes af ikke at kunne læse og stave alderssvarende, så bliver det svært at få vist, hvor god man egentlig er.

Men det kan lade sig gøre, hvis vi som lærere stilladserer og skaber mulighed for, at eleverne kan præstere og udvikle sig uden dysleksien som begrænsende faktor. Og det kan vi bl.a. gøre ved at være opmærksomme på de følgende 5 ønsker.

Ordblinde skal også i gruppe med nogen, der kan og vil

Flere af eleverne fortalte, at de tit oplevede at komme i gruppe med elever, der fagligt var svage og/eller ikke ret arbejdsomme. Tanken er måske, at så kan alle i gruppen arbejde på nogenlunde samme faglige niveau.

Men denne gruppe elever var enige om, at de havde brug for noget andet. De ville gerne arbejde sammen med nogen, de kunne udvikle sig fagligt sammen med. Nogen der var engagerede og som måske somme tider kunne støtte praktisk med læsning og skrivning.

Desuden snakkede eleverne om selvvalgte grupper contra lærerens sammensætning af grupper, og om lærerens understøttelse af arbejdsgangen i gruppearbejdet. Generelt var holdningen, at jo mere læreren lavede bevidst sammensatte grupper, og jo mere forventningerne til arbejdet blev tydeliggjort for eleverne, jo lettere var det at arbejde godt og med udbytte.

Alle lærere og vikarer skal vide, at der er ordblinde i klassen

Jeg hører ofte om udfordringer med vikarer, der ikke kender til elevernes dysleksi, og som derfor utilsigtet kommer til at handle uhensigtsmæssigt. Og for denne gruppe elever var det også et emne, der hurtigt kom op. Ingen af eleverne udtrykte ønske om, at det var bedst hvis ingen kendte til deres dysleksi. Alle ønskede, at alle undervisere - faste lærere som vikarer - fra allerførste dag kendte til deres udfordringer og behov.

Med de faste lærere bør det ikke være et stort problem. Det kræver blot en overlevering af information fra første skoledag. Mht. vikarerne, kan det måske være sværere at finde en nem og hurtig løsning.

I gruppen talte vi med eleverne om, at der fx kunne hænge en tydelig seddel i klassen, hvor der stod: "Husk at der er ordblinde i denne klasse".

En anden mulighed kunne være, at hver elev havde et kort, de kunne vise vikaren, hvorpå der stod, at denne elev havde dysleksi, og derfor havde lov til at bruge it til læsning og skrivning. Disse kort kunne også bruges til andre elever med andre særaftaler mv.

Husk altid at scanne alle papirer ind

Dette punkt var helt afgørende for eleverne. Uden indscannede opgaver og tekster kan elever med dysleksi ikke deltage ligeværdigt i undervisningen, og de får ikke mulighed for at vise, hvor gode de er.

Det er en ekstraopgave for lærerene i deres forberedelse. Men det er til gengæld en meget konkret og afgrænset opgave, som har helt utrolig stor værdi for eleverne. Indscannede papirer = mulighed for deltagelse. Ikke indscannede papirer = ikke mulighed for deltagelse.

Ordblinde skal ikke læse og skrive foran klassen

Eleverne var enige om, at det var forfærdeligt pinligt at blive bedt om at læse og skrive foran klassen.

Eleverne bliver nervøse og har endnu sværere ved at læse og skrive end normalt. Så det er et stort ønske, at lærerne finder andre måder at lade elever med dysleksi deltage og bidrage på. Og hvis formålet er at styrke elevernes læse- og skrivekompetence, så er dette helt sikkert ikke den mest effektive måde.

Ordblinde skal altid bruge it til test og prøver

Ønsket giver næsten sig selv. Eleverne har også dysleksi, når de er til test og prøver, og her har de altså også brug for deres læse-/skriveteknologi (LST).

Vi talte lidt om, at man kan sammenligne LST med briller og høreapparater. Alle tre ting er hjælpemidler, der gør, at mennesker med funktionsedsættelser kan deltage på lige fod med mennesker uden disse funktionsnedsættelser. Og vi tager heller ikke briller og høreapparater fra nogen, når de for alvor skal præstere.

Jeg ved med den største sikkerhed og overbevisning, at lærere ønsker det bedste for alle deres elever. Når en elev har det dårligt, er i mistrivsel eller falder fagligt bagud, så er man som lærer aldrig ligeglad.

Og jeg ved også, at det er en kompleks kunstform at praktisere undervisning, så alle elever er i optimal læring og trivsel. Og det kan være mere end almindeligt vanskeligt altid at favne alle deltajer og kompleksiteter for alle elever.

Men disse 6 ønsker fra en gruppe helt rigtige børn med dysleksi, dem bliver vi nødt til at lytte til og huske på.

I gennemsnit har 5-7% af vores elever har dysleksi. De vil så gerne lære, de vil så gerne forstås, og de vil så gerne have det lidt lettere i deres hverdag i skolen.

Tænk hvis vi kunne hjælpe med til dette ved at opfylde deres 6 ønsker.


0 visninger

© 2016 Line Leth Jørgensen