top of page

8/17: Hvis CD-ord skal virke til prøverne

For tiden er jeg ret optaget af afgangsprøver og LST. Optaget af at teknikken virker, og af at eleverne ved, hvad de skal gøre, og hvordan de skal gøre det.

Der er nok af pres og nerver til en prøve. Den LST, der er så afgørende for elever med dysleksi, skal ikke føje ekstra lag til presset ved ikke at virke.

I onsdags var der generalprøve på de digitale, selvrettende prøver, og jeg var ansvarlig for gennemførelsen for de elever, der skal til prøve på særlige vilkår.

Og pludselig - ca. 8 minutter inde i diktaten - virkede ordforslagene i CD-ord ikke for nogen af eleverne. Måske kender alle andre end jeg til den tricky, lille detalje, der får CD-ord til ikke at komme med ordforslag. Men jeg kunne i hvert fald ikke få det til at virke. Tiden gik, og jeg blev tiltagende frustreret - eleverne tog det til gengæld overraskende pænt.

Men heldigvis kom hjælpen i form af en venlig supporter fra MV-Nordic, og med få klik på velvalgte steder, kunne vi endelig fortsætte diktaten uden problemer.

Hvis der skulle være enkelte ude i det danske land, som endnu ikke kender fidusen, så vil jeg vise den i dagens film om at fjerne et flueben.

Altså det helt grundlæggende er, at CD-ord skal bruges sammen med Internet Explorer, og IntoWords skal bruges sammen med Google Chrome. Så når eleverne arbejder med CD-ord, skal de tilgå prøverne med Explorer. Så langt, så godt.

Men hvis der opstår problemer med at få ordforslag frem, når der fx skal skrives ord i skrivefelter (som i diktaten), så er det fordi, Explorer har en sikkerhedsindstilling, som forhindrer CD-ord i at virke.

Se filmen, hvor jeg viser, hvordan sikkerhedsindstillingen fjernes, så CD-ord kan bruges til afgangsprøverne.

Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
bottom of page