Han skrumpede manden... om at gættelæse

Nyhedsbrev 23/17

Jeg har lyst til at fortælle jer om én af de dysleksioplevelser, jeg bliver ved med at huske.

Den handler om en pige - lad os kalde hende Hanne - som var god til at bruge mange forskellige strategier, når hun læste.

Hun brugte ortografien. Hun brugte semantikken. Hun brugte sin viden om verden og om tekster. Og så brugte hun sin fantasi og en god omgang kvalificeret gætning. Hun brugte til gengæld ikke så meget den klassiske afkodning vha. kobling af bogstav og lyd, for hun havde dysleksi.

Min oplevelse fandt sted ved det runde bord i supplerende undervisning. Hanne var i gang med at læse højt for mig i en bog. Jeg tror, det var Drageherren.

Et godt stykke inde i teksten læste Hanne pludselig: "Han skrumpede manden med sin sav". Jeg blev først lidt overrasket over graden af voldsomhed i denne børnebog. Fik manden virkelig skåret sine ben af med en sav? Så kiggede jeg efter en ekstra gang i teksten, som naturligvis var lidt anderledes i den oprindelige, trykte version. "Han skubbede manden med sin stav", stod der. Ikke helt så voldsomt, ikke helt så fantasifuldt beskrevet, men mere korrekt.

Hvad gjorde vi? Først grinede vi meget. Så talte vi om, at somme tider læser mennesker med dysleksi noget helt andet end det, der virkelig står, og somme tider er det, de læser, meget mere interessant end det, der egentlig står.

Og så talte vi om læsestrategier. Om hvilke strategier man kan bruge, når man læser. Og om deres fordele og ulemper.

Når jeg nu tænker på den skønne fejllæsning, så overvejer jeg, hvilke strategier Hanne egentlig benyttede.

Hun benyttede helt åbenlyst ortografiske ligheder: Skubbede/skrumpede, stav/sav - man kan godt se lighederne i ortografien. Og når den fonologiske afkodning ikke fungerer tilstrækkeligt, så er ortografien en kompenserende strategi. Især fordi mennesker med dysleksi ofte lagrer ordene som ordbilleder. Desværre er ordbillederne bare somme tider ikke så skarpe og tydelige, og så kan man tage fejl af ord, der ligner hinanden.

Læsning ved hjælp af ortografien er samtidig en ufleksibel strategi, hvor det er vanskeligt for læseren præcist at genkende og læse ord, der ligner hinanden, ord der ikke er så hyppige, eller ord som af én eller anden grund adskiller sig fra det almindelige - allerede kendte.

Og så brugte Hanne semantiske strategier. Hun skabte en sætning, som gav mening - både på sætningsniveau og til en vis grad på tekstniveau. Sætningen er grammatisk korrekt, og de to mænd var faktisk oppe at skændes/slås. Så Hannes bud på sætningen var ikke helt hen i vejret set ud fra et semantisk perspektiv. Og helt ærligt: Hendes sætning var da på mange måder bedre end det rigtige.

Desuden tyder det på, at Hanne bragte viden om verden og fantastiske tekster ind i sin læsning. Mon hun ville have læst den samme type sætning i en fagtekst om hvaler? Jeg tror det ikke. Jeg tror, at Hanne læste sådan, fordi det godt kunne lade sig gøre inden for genren.

Og hvad kan jeg så bruge min analyse af Hannes læsestrategier til?

Jeg kan bl.a. bruge den til at opdage, at hendes læsning ikke blot var gættelæsning. Hun bragte faktisk flere forskellige læse- og forståelsesstrategier i spil, og selv om sætningen ikke var korrekt læst, så var den heller ikke meget forkert.

Hvis jeg skulle undervise Hanne nu, så ville jeg nok fortælle hende endnu mere om, hvilke strategier hun havde benyttet. For jo bedre og mere bevidst Hanne er til at inddrage semantik, ortografi, viden om verden og viden om tekster i sin læsning, jo mere vil det kunne styrke hendes læsekompetence. Og samtidig skulle Hanne kende til de forskellige strategiers begrænsning. De kan ikke stå alene som kvalificerede læsestrategier.

Tingene hænger sammen, og de forskellige områder kan både forstærke og hæmme hinanden. Styrker og viden inden for de nævnte områder vil sandsynligvis i nogen grad kunne fungere kompenserende i forhold til de fonologiske vanskeligheder, dysleksien medfører. Fonologisk træning og LST er vigtig, men det er ikke nok. Vi må hele vejen rundt omkring ordene - deres betydning, udseende og deres måde at indgå i teksten.

Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags

© 2016 Line Leth Jørgensen