Ugens tip 3: Jeg ved, jeg kan!

Et lille eventyr fra den virkelige verden

Tre elever med dysleksi var til supplerende dansk. Dagens opgave var at skelne kort og lang vokal fra hinanden - ord med kort vokal skulle i den ene bunke, ord med lang vokal i den anden bunke.

Hver gang én af de tre elever skulle svare, sagde de: "Jeg TROR, vokalen er..." Og rigtig ofte troede de forkert.

Læreren bad nu eleverne om i stedet at sige: "Jeg VED, at vokalen er..."

OG SÅ SKETE DET MAGISKE... alle tre elever lavede pludselig markant færre fejl. Ja, de mere end fordoblede faktisk andelen af rigtige svar.

Og moralen med historien er selvfølgelig, at høje forventninger er helt afgørende for at kunne udvikle sig og præstere godt.

Hjernen tror på, hvad vi selv og andre siger til den - så det smarteste er at tale positivt til den.

Hvis vi som lærere har høje forventninger til vores elever, og hvis vi støtter eleverne i have høje forventninger til sig selv, så har vi taget første, afgørende skridt mod succes.

Men selvfølgelig skal vi ikke bare stille tårnhøje krav og forventninger, og så i øvrigt lave eleverne klare sig selv.

Vi må være klar med passende stilladsering, så eleverne får lige præcis den rette mængde støtte og pres til at lykkes.