Ordblindetesten under lup

Line Leth Jørgensen, januar 2026

Jeg har længe tænkt på, hvorfor det er så svært at forstå og nå hinanden i debatten om Ordblindetesten. Og jeg er nået frem til, at en af de afgørende udfordringer måske er, at ministerium og testudviklere på den ene side og læsevejledere og andre praktikere på den anden side forstår og argumenterer ud fra forskellige præmisser.

Derfor har jeg besluttet mig for at dykke ned i netop de præmisser, resultater og argumenter, som Ordblindetesten faktisk bygger på. Jeg er ikke forsker eller statistiker, så nogle steder har jeg muligvis misforstået noget. Men jeg håber, at mine opdagelser og overvejelser kan bidrage til, at debatten om ordblindetesten i højere grad kommer til at tage udgangspunkt i de faktiske præmisser for testen. For jo bedre vi praktikere kender til disse, jo større bliver sandsynligheden for, at vi enten kan imødegå dem eller tage dem ad notam.

Jeg tager udgangspunkt i følgende:

• Rapporten: Teknisk rapport om Ordblindetesten, (Møller, H. L., Arnbak, E., Petersen, D. K., Poulsen, M., Juul, H., & Elbro, C. (2014)).

  Denne rapport beskriver udviklingsprocessen bag Ordblindetesten. Der gives indblik i, hvorfor Ordblindetesten er kommet til at se ud, som den gør, og testens pålidelighed og validitet dokumenteres.                         

• Artiklen: A national test of dyslexia (Poulsen, M., Juul, H. og Elbro, C. (2023) Annals of Dyslexia).

  Artiklen, der er skrevet af tre af udviklerne af Ordblindetesten og dermed forfatterne til den tekniske rapport, gennemgår og beskriver til en international målgruppe, hvordan Ordblindetesten er blevet udviklet og benyttet.

• En kommentar skrevet af forsker på DPU, Jeppe Bundsgaard. Kommentaren kan både læses på Jeppes egen hjemmeside, https://jeppe.bundsgaard.net/2025/11/20/ordblindetest-og-sikkerhed/, og i et kommentarspor på www.folkeskolen.dk.

  Kommentaren bygger på en undersøgelse af Ordblindetestens statistiske usikkerhed, som Jeppe Bundsgaard har foretaget i forbindelse med et seminar om Ordblindetesten, der blev afholdt på Aarhus Universitet i september 2025, og som jeg deltog i.

I dette nyhedsbrev udfolder jeg nogle af de pointer, som springer mig i øjnene ved læsning af disse artikler og rapporter, samt nogle af de punkter, der blev diskuteret på seminaret om Ordblindetesten.

Det drejer sig om følgende punkter:

1: Ordblindetesten skal være udgiftsneutral

2: Nogle grænseværdier er fastsat uden indsamlet data

3: Testen fanger ikke alle elever

4: Testens statistiske usikkerhed

5: Elever i gul kategori - fonologisk usikre eller muligvis mildt ordblinde

Punkt 1: Ordblindetesten skal være udgiftsneutral

Poulsen, Juul og Elbro, der alle har været med til at udvikle Ordblindetesten, beskriver i artiklen A national test of dyslexia, at fastsættelsen af grænsen mellem ordblind og ikke-ordblind har taget udgangspunkt i, at Ordblindetesten skulle være udgiftsneutral. Det vil sige, at indførelsen af Ordblindetesten ikke måtte give øgede udgifter som resultat af, at der blev identificeret flere elever med ordblindhed.

I artiklen står der blandt andet (alle citater er mine egne oversættelser fra den engelske artikel):

• ”En god ordblindetest tilsidesætter ikke politiske beslutninger.”

• ”Det danske Børne- og Undervisningsministerium besluttede at indføre en økonomisk neutral cut-off på ordblindeskalaen, dvs. at fastsætte en grænse, der resulterede i det samme absolutte antal elever med en ordblinde-diagnose før og efter indførelsen af den nationale ordblindetest”.

• ”Dette betød, at der blev fastsat en cut-off på den nationale ordblindetests skala ved den 8. percentil, fordi i gennemsnit omkring 8 % af eleverne allerede modtog en form for specialundervisning på grund af læsevanskeligheder. Denne politiske beslutning garanterer ikke, at alle, der kunne have gavn af støtte, også modtager den. Så vidt vi ved, er der dog ingen måde at bestemme en entydig grænseværdi eller udbredelse på.”

  
  

Der er flere ting i dette, som undrer mig:

For det første troede jeg egentlig, at indførelsen af den nationale ordblindetest havde til formål bedre, objektivt og præcist at identificere og derved hjælpe flere elever med dyslektiske vanskeligheder. Men som jeg læser artiklen, var formålet nærmere at finde de samme elever - på en lettere og mere ensartet måde.

For det andet undrer jeg mig over, at cut-off på 8% tager udgangspunkt i de elever, der på testens udviklingstidspunkt modtog specialundervisning på grund af læsevanskeligheder, for jeg kan ikke læse mig frem til, hvilke kriterier der var for disse elevers deltagelse i specialundervisning, eller hvad omfanget og indholdet af undervisningen var.

Var det elever, der var blevet testet for dysleksi? Er vi sikre på, at eleverne var blevet udvalgt på et ensartet og retvisende grundlag rundt omkring i landet? Er vi sikre på, at det udelukkende var elever med dysleksi, der modtog specialundervisning på grundlag af læsevanskeligheder? Og er vi sikre på, at alle elever, der havde dysleksi/ læsevanskeligheder, modtog specialundervisning?

Jeg har ikke svarene. Men jeg undrer mig over, at Ordblindetesten faktisk ikke skulle finde flere elever med dysleksi, og at det ikke er klare, faglige kriterier - men den eksisterende specialundervisningspraksis - der har været udgangspunktet for beslutningen om cut-off på 8%.

Måske giver det på den baggrund god mening, at kravene til testning for dysleksi synes at blive strammere og strammere. For når der findes mere end 8% elever med dysleksi, så er testen jo ikke længere udgiftsneutral.

Punkt 2: Nogle grænseværdier er fastsat uden indsamlet data

Én af de problematikker, som mange grundskoleelever, -lærere og -forældre fortsat oplever, er, at grundskoleelever kun må blive testet i perioden mellem marts og juni.

Da Ordblindetesten blev lanceret i 2015, måtte eleverne testes hele året. Men senere blev vejledningen til Ordblindetesten revideret, og elever i grundskolen må nu kun blive testet fra marts til juni. Argumentet er, at ”… testen er tilpasset og afprøvet på elever på dette tidspunkt af skoleåret på de enkelte klassetrin. Hvis der testes med Ordblindetesten uden for testmånederne, kan der opstå tvivl om resultatet.”

(Ref. Pernille Rosenkrantz-Theils svar på spørgsmål fra Jacob Mark, refereret i Altinget den 30. nov. 2021: https://www.altinget.dk/boern/ministersvar/78067).

Det betyder, at hvis en elev fx bliver testet i efteråret i begyndelsen af 5. klassen, vil hun således blive målt op mod standarder, der passer til slutningen af 5. klasse. Derved vil eleven muligvis kunne blive testet falsk ordblind, blot fordi hun endnu ikke har tilegnet sig de forventede kompetencer.

Jeg har indtil nu forstået dette krav om testning på specifikke tidspunkter sådan, at grænseværdierne måtte være blevet fastsat med stor præcision og ud fra en stor mængde prøvedata på alle klassetrin. Jeg har tænkt, at det måtte være derfor, man ikke blot kunne bruge elevernes statistiske udvikling til fx at fastsætte grænserne for ordblindhed i begyndelsen eller midten af et skoleår.

Men da jeg læste den tekniske rapport om Ordblindetesten blev jeg meget overrasket over at opdage, at der på side 34 står følgende: ”Der er ikke indsamlet data for 4., 6., eller 8. klassetrin”. Helt præcis INGEN elever på 4., 6. og 8. klassetrin har altså deltaget i afprøvningen og dermed i fastsættelsen af grænseværdierne. Standarderne på disse klassetrin er fastsat helt uden konkret prøvedata.

Og som løsning på, hvordan grænseværdier skal fastsættes på disse klassetrin, står der i en tekniske rapport, at da udviklingen i observerede ordblindescorer fra 3.-9. klasse overvejende er ret stabil og lineær, så er der ”ikke noget, der taler imod at beregne mellemtrinsværdier som gennemsnittet af de omkringliggende”. Dvs. at grænseværdien i 4. klasse beregnes som gennemsnittet i 3. og 5. klasse.

Jeg er som nævnt hverken forsker eller statistiker, og der kan sagtens være noget, jeg har misforstået. Men hvis så stor en del af grænseværdierne allerede er fastsat ud fra gennemsnitsberegninger, og altså uden indsamlet data, så er det svært for mig at forstå, at disse beregninger ikke også kan bruges til at fastsætte grænseværdier til fx begyndelsen af 4. klasse eller midten af 7. klasse.

Punkt 3: Testen fanger ikke alle elever

Noget andet, jeg lagde mærke til i Ordblindetestens tekniske rapport, var en tabel, der viste antallet af testelever, der aktuelt var i et ordblindetilbud, men hvis ordblindevanskeligheder ikke blev fanget i ordblindetesten – altså antallet af elever i ordblindetilbud, som scorede over grænseværdien for ordblindhed ved forskellige klassetrins grænseværdier.

Når jeg kigger på grænseværdien for 3. klasse, ”overser” Ordblindetesten hele 57% af de elever i 3. klasse, som aktuelt var i et ordblindetilbud. Disse elever scorer altså over grænseværdien for ordblindhed.

Denne problematik bliver der allerede taget højde for, idet elever, der bliver testet i 3. klasse, har mulighed for en senere retest. Men hvordan ser det ud med antallet af oversete elever på senere klassetrin, der ikke har mulighed for retest?

Bortset fra eleverne på 7. og 9. klassetrin, hvor andelen af oversete elever kun er henholdsvis 16 % og 14 %, er andelen af oversete elever i alle grupper – fra 5. klasse til lange videregående uddannelser - et sted mellem 21 % og 52 %.

Som jeg beskrev i punkt 1, tager Ordblindetesten udgangspunkt i et politisk ønske om, at der efter indførelsen af testen ikke skulle findes flere ordblinde, end før testen – defineret ud fra antallet af elever, der ved udarbejdelsen af ordblindetesten, var i et ordblindetilbud. Men når så mange af de elever, der var i et ordblindetilbud, altså ikke fanges i Ordblindetesten, så får jeg svært ved at finde hoved og hale i det hele.

Indikerer disse tal, at gruppen af elever, der ved testens tilblivelse, modtog et ordblindetilbud, ikke alle sammen var ordblinde – altså at der var andre årsager til deres skriftsprogsvanskeligheder. Eller indikerer tallene måske, at Ordblindetesten faktisk ikke er god nok til at fange alle ordblinde elever?

Og burde disse tal ikke mane til forsigtighed og lidt ydmyghed, når det er sådan, at Ordblindetesten fungerer som nåleøjet til at anerkende og forstå elevernes vanskeligheder og til at give dem ret til hjælp og støtte?

Punkt 4: Testens statistiske usikkerhed

Alle test har en eller anden grad af statistisk usikkerhed. Det kan ikke undgås. Og jo mere afgørende testresultatet er for det enkelte menneske, jo vigtigere er det, at denne usikkerhed er meget lille. Sikkerheden i Ordblindetestens resultat må derfor nødvendigvis skulle være meget høj, da resultatet bestemmer, hvorvidt et menneske kan få anerkendt sin funktionsnedsættelse og få adgang til hjælp og støtte.

Men hverken i Ordblindetestens tekniske rapport eller i artiklen i Annals of Dyslexia beskrives Ordblindetestens statistiske usikkerhed.

Professor ved DPU, Jeppe Bundsgaard, har imidlertid undersøgt rapportens tal ud fra både den klassiske testteori, som udviklerne anvendte, og ud fra moderne testteori, der kan give mere indblik i, hvordan testen virker. Han er ikke ekspert i ordblindhed, men han er ekspert i tests og statistisk usikkerhed, og jeg synes, hans opdagelser virker opsigtsvækkende. Jeg må blankt indrømme, at jeg ikke kan forklare alle detaljer i Jeppe Bundsgaards meget grundige gennemgang og udregninger, men jeg kan godt citere og forholde mig til hans eksempler og konklusion:

”Med andre ord: En elev i tredje klasse der er testet til ”grøn” fordi hun har fået 70 point (over 69 point), kan godt i virkeligheden være ”rød” (under 62 point). Og omvendt: En elev der med 61 point er testet til ”rød”, kan godt være både gul og grøn. Elever der er mere end 10 point under skæringspunktet kan vi godt være ret sikre på er ordblinde målt på denne skala, men resten må vi være varsomme med at udtale os alt for skråsikkert om. Det lyder jo helt vildt, kan man måske tænke. Og ja, det er det. Men sådan er det med mange test: De er ikke ret sikre. Og det skal man tage ret alvorligt.”

(Citatet er taget fra kommentarspor på www.folkeskolen.dk)

Dette understøtter og bidrager til at forklare den oplevelse jeg selv og mange, mange fagpersoner har: At ordblindetesten ikke altid har ret.

For det betyder jo, at testens usikkerhed indebærer, at nogle elever sandsynligvis får en ordblindediagnose, selv om de IKKE ER ordblinde. Og at andre elever sandsynligvis ikke får en ordblindediagnose, selv om de ER ordblinde. Og det kan have fatale konsekvenser for det enkelte menneske.

Jeppe Bundsgaards analyser og konklusioner får mig til at tænke på, hvad det egentlig betyder for retssikkerheden i Danmark, at adgangen til en ordblindediagnose foregår via en test, der øjensynligt ikke i tilstrækkelig grad tager højde for sin egen statistiske usikkerhed?

Punkt 5: Elever i gul kategori - fonologisk usikre eller muligvis mildt ordblinde

Når man arbejder med elever med skriftsprogsvanskeligheder, så fylder ”de gule elever” ofte meget. Nogle af disse elever har lige så store og vedvarende læse- og stavevanskeligheder, som elever i den røde ordblindekategori. Men eleverne i den gule ”usikker fonologisk kodning-kategori” har ikke samme rettigheder og ofte heller ikke samme muligheder for forståelse og støtte, som de elever, der ender i ordblindekategorien.

I Ordblindetestens tekniske rapport nævnes denne mellemgruppe af elever da også. Det beskrives, at denne kategori er lavet efter ønske fra ordblindetestens følgegruppe, der ønskede den gruppe, der skulle opfange elever i en grænsezone mellem ordblind og ikke-ordblind.

I rapporten står om den gule kategori, der jo endte med at hedde ”usikker fonologisk kodning”, at man med rette også kunne vælge at kalde den for: ”muligvis ordblind” eller ”mildt ordblind”.

Når der i rapporten står, at elever i den gule kategori, med rette også kunne beskrives som nogle, der er mildt eller muligvis ordblinde, så læser jeg en vis usikkerhed ind i resultatet og konklusionen. Og derfor undrer det mig, at der i praksis er, hvad jeg oplever som en vis skråsikkerhed om, at de fonologisk usikre elever helt kategorisk IKKE er ordblinde.

_________

Mit håb er, at disse opdagelser og overvejelser kan bidrage til en mere nuanceret og fagligt funderet debat om Ordblindetesten. Når en test har så stor betydning for elevers mulighed for forståelse og ret til støtte, skylder vi både eleverne og hinanden at forholde os åbent, kritisk og professionelt til dens præmisser. For det handler om rigtige menneskers mulighed for at deltage ligeværdigt i skolen, livet og samfundet.