Sådan kan du arbejde med unges matematikvanskeligheder

Om talvanskeligheder for unge med dysleksi

Nyhedsbrev 2/22

Nogle mennesker med dysleksi har primært svært ved at afkode og stave ord.

Andre oplever, at dysleksien desuden giver vanskeligheder med forståelse, organisering, struktur, formulering, hukommelse m.v., blandt andet fordi arbejdshukommelsen belastes, så der ikke er tilstrækkelig kapacitet til effektiv udnyttelse af de eksekutive funktioner.

Og så er der tilfælde af komorbiditet, hvor dysleksien har følgeskab af en anden funktionsnedsættelse - som fx dyskalkuli (talblindhed).

Dyskalkuli, matematikvanskeligheder, svært ved tal. For at være helt ærlig er det ikke et emne, jeg har en stor teoretisk viden om. Men jeg kender på egen krop en masse til, hvordan det opleves, når tallene ikke giver super meget mening. Følelsen af at der bliver helt tomt og ømt i hjernen, når den skal lave udregninger, ubehaget i kroppen når matematikken bliver bare en anelse for kompleks eller abstrakt. Jeg ved ikke, om der kunne sættes en egentlig diagnose på mine matematikudfordringer. Men jeg ved, at hvis jeg udsættes for en underviser med store pædagogiske evner og med meget konkrete og direkte metoder, så kan jeg godt en hel del matematik - lige indtil jeg har glemt det igen.

Hjemmesiden, www.o-u-t.dk - 'Ordblinde Unge i Talvanskeligheder', indeholder netop konkrete materialer til undervisning af unge i tal-/matematikvanskeligheder, som desuden har dysleksi. Og som jeg ser det, er indholdet lige så relevant for de unge, der bøvler med tal og matematik, men som ikke nødvendigvis har dysleksi.

Hjemmesiden består af en masse hhv. konkrete, analoge og digitale matematikmaterialer. Den er resultatet af et 3-årigt udviklingsprojekt, hvor en gruppe matematiklærere fra 10 af landets ordblindeefterskoler sammen med Pernille Pind og Erik Bjerre har skabt denne materiale-/opgaveplatform for lærere.

Jeg talte for nylig med Pernille Pind om hjemmesiden og om dens syn på dysleksi og læring. Og hun fortalte, at dysleksi- og inklusionsvinklen har været gennemgående i hele den pædagogiske samtale omkring projektet - ikke så meget som en teoretisk diskussion, men som et naturligt udgangspunkt for hele dialogen: Hvordan sikrer vi, at alle har mulighed for at deltage og lære?

Dysleksiperspektivet ses blandt andet ved, at eleverne har mulighed for at benytte LST ved læse-/skriveopgaverne, at læsning ikke er forsøgt undgået, men at teksterne er forholdsvist lette at læse, og ikke mindst ved at visuelle, konkrete hjælpemidler bidrager til at understøtte læringen.

www.o-u-t.dk er henvendt til lærere, og den indeholder 10 matematiske områder, der alle består af en introduktion samt en mængde forskellige opgaver/materialer på tre niveauer: De praktiske, over de analoge til de digitale.

Jeg er især ret begejstret for de praktiske opgaver, der allerede ved gennemsyn giver mig troen på, at selv jeg ville kunne få øget min forståelse og mestring, hvis jeg arbejdede med matematikken på denne måde.

Det drejer sig fx om at arbejde med:

Procent via elastiklinealer og slik.
Sandsynlighed via "stil jer på række"-argumentationsspil om sandsynligheden for at fx solen skinner sidste skoledag.
Plangeometri via Ritter Sport og fotojagt.
Algebra via plastikænder og elevernes sko.
Pythagoras via centicubes og udspændte snore.
Sandsynlighed via Formel 1-spil med sten, saks, papir.
Lineære funktioner via sodavand og træk-op-biler.
Økonomi via 'Gæt en løn' og 'indret et værelse'.
Måling via lærertyggegummi og forsøg med øjemål.
Tekstforståelse via 'Gæt og grimasser' og sprogspaghetti.

I de analoge opgaver kobles det visuelle og konkrete i højere grad sammen med de matematiske begreber og regnemetoder, der hører til de forskellige områder. Der er spil, opgaver, overvejelser, samtalekort m.m., som kan bruges direkte i undervisningen.

Og i de digitale opgaver er der både opgaver til fx Geogebra, Excell, WordMath og MathSolver, og der er til alle områder link til Prøvebanken med henvisning til de konkrete PF9- og PF10-opgaver, der knytter sig til de bestemte områder.

Jeg tror, jeg ville have fået udviklet mine matematiske kompetencer en hel del mere end tilfældet er nu, hvis jeg havde arbejdet med matematik på denne måde.

Og jeg har talt med matematiklærere, der fortæller, at de har oplevet øget deltagelse og forståelse hos de elever, der ofte har svært ved matematik, når de har brugt nogle af OUT-opgaverne.

Men jeg vil også være ærlig og sige, at jeg ikke forstår ret meget af det, hjemmesiden indeholder - men jeg er jo også læse-/skrivenørd med lettere matematikvanskeligheder - og altså ikke i den primære matematiklærer-målgruppe.

Så kære du, der læser dette:

Hvis du heller ikke er matematiklærer, vil du så ikke sende dette nyhedsbrev i retning af én, der er?

På den måde kan vi få spredt det glade budskab og alle de gode opgaver, der måske kan være med til at øge læring og deltagelse for de elever, der på grund af dysleksi, dyskalkuli, begge dele eller ingen af delene har brug for noget andet, når de skal lære at knække tal-koden.

Og hvis nogen efterfølgende skulle få lyst til at skrive og fortælle mig om deres oplevelser med OUT-opgaverne, så vil jeg blive meget glad. For jeg vil så gerne vide mere om, hvordan også elever i talvanskeligheder/med dyskalkuli kan komme tættere på at opleve lige deltagelses- og læringsmuligheder, når det kommer til det mystiske tal-skriftsprog.

De allerbedste hilsner

Line Leth

line@lineleth.dk