Hvor meget kan du mon nå på 5 minutter?

Nyhedsbrev 1/23

God undervisning kan minde om magi. Som lærer må man prøve at trylle det umulige muligt, og gøre dét synligt, som ingen før kunne se. Somme tider lykkes det. Man får en idé, man prøver den af, og når den fungerer, så er det fantastisk. Somme tider lykkes det imidlertid ikke, og så må man tilbage i maskinrummet og videreudvikle på metoderne og planerne.

For nylig var jeg vidne til et af de øjeblikke, hvor tryllekunsten virkede.

Jeg havde sparring med en lærer, der fortalte om en elev, Mille, som han havde meget svært ved at hjælpe. Mille havde dysleksi, men den største udfordring var faktisk ikke læse- og stavevanskeligheder, men at hun var helt utrolig langsom til alting. Hun fik næsten aldrig lavet noget, fordi alting foregik i snegletempo. Der manglede ligesom et indre drive. Vi talte lidt frem og tilbage om, hvordan læreren kunne hjælpe Mille. LST hjælper ikke i sig selv så meget på langsommelighed. Skriveskabeloner og læseguides gør heller ikke.

Men så fik jeg en idé. Måske ville den virke, måske ikke. Planen var, at når Milles indre drive nu var så minimalt, så kunne det måske hjælpe hende, hvis læreren rammesatte nogle meget korte arbejdspas - og så tilsatte en snert af konkurrence, som ikke kunne tabes. Formålet var, at Mille ikke selv skulle strukturere og fastholde sin energi og arbejdsindsats over en længere periode, samt at hun skulle kunne evaluere sin indsats: "Så meget nåede jeg".

Næste time skulle klassen arbejde med at finde nogle bestemte oplysninger på nettet, og disse oplysninger skulle efterfølgende sættes ind i et skema, som læreren havde lavet på forhånd. Der var i alt 25 opgaver, som eleverne individuelt skulle arbejde med. For klassen som helhed skulle der bare arbejdes derudaf, og eleverne skulle nå så mange opgaver, de kunne.

Men for Mille var det lidt anderledes. Da resten af klassen var gået i gang, gik læreren ned til hende. Helt diskret satte han en lille time-timer ved siden af Mille og sagde: "Skal vi prøve at se, hvor mange opgaver du kan nå på 5 minutter?" Den var Mille med på. Time-timeren blev sat, så hun ikke skulle bruge energi på at tænke over, hvor lang tid der var tilbage. Og læreren lod så Mille arbejde videre selv.

Efter 5 minutter kom læreren tilbage. Mille havde nået 20 opgaver! Det var aldrig sket før. Og ganske kort tid senere var alle 25 opgaver klaret - en del hurtigere end mange af klassekammeraterne. Bagefter sagde Mille til sin lærer: "Jeg tror faktisk, det hjalp ret meget, at jeg ligesom blev presset lidt på tiden".

Lige så frustrerende det kan være, når man ikke kan finde nøglen til elevernes læring, lige så magisk kan det opleves, når det lykkes. Når en elev pludselig kan noget, som han/hun ikke kunne lige før, og når man som lærer har tryllet den nøgle frem, der lukkede op til den gemte læring og deltagelse, så føles det altså ret godt.

Jeg så, da det skete for Mille og hendes lærer, og det var altså et lidt magisk øjeblik.