Mangelfuld grundskoleindsats kan medføre afslag i SPS-støtte på videre uddannelse

Nyhedsbrev 1/22

Hvis en elev, der enten i løbet af sin grundskoletid eller senere i uddannelsesforløbet ender i gul kategori den digitale ordblindetest, skal have mulighed for alligevel at få godkendt sin dysleksi og sit støttebehov på fx FGU, ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, så kan det ende med at blive afgørende for godkendelsen, om eleven har modtaget en særlige læse-/skriveindsats på et bestemt tidspunkt i grundskoletiden.

For et stykke tid siden blev jeg gjort opmærksom på en vejledning til SPS-støtte for elever og studerende over grundskoleniveau, som har rumsteret i mit hoved lige siden. Som jeg læser vejledningen, vil den nemlig kunne betyde, at en gruppe elever og studerende ikke vil kunne få godkendt den nødvendige SP-støtte til deres uddannelse, fordi de tidligere i deres skoletid ikke fik den rette støtte.

Det drejer sig om elever og studerende, der i den digitale ordblindetest placeres i den gule kategori, som indikerer fonologisk usikkerhed, men ikke dysleksi. Denne gruppe elever og studerende kan man dog godt søge SPS-støtte til alligevel, hvis de opfylder 3 ud af 4 af følgende kriterier (Reference og citater fra: UVM om SPS - Specialpædagogisk Støtte):

Kriterium 1

"Mindst én af rigtighedsprocenterne i Ordblindetestens delprøve 1, ”Find stavemåden”, eller delprøve 2, ”Find det, der lyder som et ord”, er under 80" (UVM, www.spsu.dk).

Det vil sige, at ordblindetesten inden for mindst 1 af de 2 deltest skal vise, at vanskelighederne ikke udelukkende kommer til udtryk ved en lav hastighed, men også ved lav korrekthed.

Kriterium 3

(Jeg har ikke glemt kriterium 2, jeg gemmer det bare til sidst.)

"Det er via supplerende test dokumenteret, at eleven/den studerende har stavefejl, som er karakteristiske ved ordblindhed i form af lydstridige stavefejl og/eller en høj andel af stavefejl. Dokumentationen gælder kun, hvis der er anvendt test af en sværhedsgrad, som svarer til uddannelsesniveauet eller lavere.

Styrelsen anbefaler, at du anvender ’Hverdagsstavning for voksne – ortografisk staveprøve’ som grundlag for vurderingen. Styrelsen anser som udgangspunkt en høj andel af stavefejl på denne test som min. 30 %. Vær opmærksom på, at fejl, som skyldes manglende kendskab til reglerne for små og store bogstaver, ikke er stavefejl." (UVM, www.spsu.dk)

Det vil sige, at det skal kunne dokumenteres, at eleven/den studerende, har funktionelle stavevanskeligheder, der i type og/eller omfang beskrives som karakteristiske for mennesker med dysleksi.

Kriterium 4

"Det er via supplerende test dokumenteret, at eleven/den studerende har et ringe læseflow med hyppige brud og læsefejl. Dokumentationen gælder kun, hvis der er anvendt test af en sværhedsgrad, som svarer til uddannelsesniveauet eller lavere.

Vær opmærksom på, at det i forbindelse med det 4. kriterie ikke er tilstrækkeligt at dokumentere en langsom læsehastighed og en utilstrækkelig læseforståelse. Styrelsen kan alene vurdere, at kriteriet er opfyldt, hvis der er anvendt en afdækningsmetode, som sikrer dokumentation for antal og karakter af læsefejl og en beskrivelse af testdeltagerens læseflow." (UVM, www.spsu.dk)

Det vil sige, at det skal kunne dokumenteres, at eleven/den studerende har funktionelle læsevanskeligheder mht. antal fejl og fejltyper og læseflow. Lav læseforståelse og læsehastighed er ikke tilstrækkelig dokumentation.

------

Så langt, så godt.

Disse kriterier giver, som jeg ser det, god mening. Uddannelsesinstitutionen kan undersøge ordblindetestens delresultater og tage supplerende test, og på den baggrund vil nogle elever/studerende have mulighed for, at der bliver søgt om SPS-støtte, selv om resultatet i ordblindetesten ikke giver et rødt resultat.

Jeg forestiller mig, at de fleste elever/studerende, der har/får et resultat i gul kategori, men som trods dette måske reelt har dysleksi, vil leve op til disse 3 kriterier, og derfor vil der kunne søges SPS-støtte til dem.

Men, der er jo et kriterium mere, som kan komme i spil, hvis en elev/studerende ved ét af de ovennævnte kriterier ikke har vanskeligheder på det nødvendige niveau. Og her bliver elevens/den studerendes tid i grundskolen helt afgørende.

------

Kriterium 2

"Der er i løbet af eleven/den studerendes skoleliv lagt en fokuseret indsats målrettet de fonologiske vanskeligheder. Indsatsen skal være foregået i skoleregi og/eller være varetaget af fagfolk. Det er således ikke nok, at forældre har været gode til at støtte op om lektielæsning mv.

Kriteriet er opfyldt, hvis der forud for testtidspunktet med Ordblindetesten er gennemført en specialpædagogisk indsats målrettet de fonologiske vanskeligheder. Indsatsen skal have været af en mængde og en karakter, som kan have bevirket, at testdeltageren kan have opøvet sine færdigheder inden for fonologisk omkodning på en måde, der kan have påvirket testresultatet.

Du skal beskrive indholdet af indsatsen i ansøgningen ud fra eventuel tidligere dokumentation fra grundskole eller lignende og/eller oplysninger fra eleven/den studerende." (UVM, www.spsu.dk)

Det vil altså sige, at hvis en elev/studerende har gået i grundskole et sted, hvor de ikke har modtaget en tilstrækkelig specialpædagogisk indsats målrettet de fonologiske vanskeligheder, vil det kunne få uoprettelige konsekvenser for deres fremtidige (studie)liv.

Som før nævnt forestiller jeg mig, at dette kriterium sandsynligvis ikke vil være afgørende for langt de fleste elever/studerende, der har behov for SPS-støtte trods et gult testresultat - fordi de vil kunne blive godkendt på de øvrige tre kriterier.

Men mon ikke der alligevel findes en gruppe af elever/studerende, hvor dysleksien ikke viser sig på den krævede måde ved ét af de andre kriterier, og hvor grundskolens indsats derfor vil være helt afgørende for SPS-støtte?

Jeg tænker, at det fx kan være tilfældet i følgende situationer:

Ordblindetestens resultat

Resultatet i begge ordblindetestens deltest ligger over 80%, fordi eleven/den studerende ved at bruge lang tid på opgaverne formår at udnytte de fonologiske strategier, og derved får få, men korrekte, svar. En elev, der når 28 ud af 44 opgaver i "Finde det der lyder som et ord", og som har 26 af disse ord korrekte, vil fx få en rigtighedsprocent på 98, men har jo alligevel store afkodningsvanskeligheder.

Eller den høje rigtighedsprocent kan skyldes, at nogle af svarene ikke løses ved brug af fonologiske strategier, men via heldige gæt og/eller ved at de korrekte ord kan genkendes ved deres udseende/ ortografi, som ofte ligner de korrekte ords. (Læs evt. mit nyhedsbrev om rigtige svar, men forkerte læsninger HER.)

Stavning

Elevens/den studerendes stavevanskeligheder kommer ikke til udtryk med mindst 30% stavefejl og/eller høj grad af lydstridige stavefejl, fordi han/hun har tilegnet sig virkningsfulde, kompenserende stavestrategier i forhold til disse specifikke kriterier.

Hos nogle elever/studerende med dysleksi er antallet af lydstridige stavefejl og stavefejl generelt ikke massivt, fordi de er så fokuserede på og trænede i lydbaserede stavestrategier, at de ofte staver ret lydbevarende, selv om det volder dem vanskeligheder. Desuden har mange oparbejdet en stor mængde parate ordbilleder, som gør, at stavefejlene måske hverken er mange eller lydstridige. Men de stavefejl, der er, vil til gengæld ofte være overraskende - fx med brug af ikke-korrekt morfologi (fx veløjentered i stedet for velorienteret).

Læsning

Elevens/den studerendes læseflow synes upåfaldende ved højtlæsning, men læseforståelsen er faktisk utilstrækkelig som følge af kravet om selvstændig læsning.

Dette opdages måske ikke, når kriteriet alene kan vurderes opfyldt set i forhold til antal læsefejl, fejltyper og læseflow. Nogle dyslektikere har god læseforståelse og ringe læseflow, nogle har vanskeligheder med både læseflow og forståelse. Deres læsevanskeligheder vil kunne registreres ved denne testmetode. Men andre dyslektikere har en svag læseforståelse på trods af et godt læseflow. Deres læsevanskeligheder vil ikke kunne registreres og godkendes ved denne testmetode. (Ref. Pedersen, H. F., Fusaroli, R., Lauridsen, L. L., & Parrila, R. (2016). Reading processes of university students with dyslexia: An examination of the relationship between oral reading and reading comprehension. Dyslexia, 22, 305–321)

I tilfælde hvor der ikke kan påvises tilstrækkelige vanskeligheder på ét af overstående kriterier, bliver det altså afgørende, at eleven i grundskolen modtog specialpædagogisk støtte i et tilstrækkeligt omfang, med et bestemt indhold og på et bestemt tidspunkt i skoleforløbet. Er dette ikke tilfældet, vil det kunne være årsagen til, at en ansøgning om SPS-støtte ikke kan godkendes.

Altså: Har man været så uheldig, at grundskolen ikke tilbød en tilstrækkelig specialpædagogisk indsats, kan man blive frataget muligheden for at få anerkendt sin dysleksi og kunne modtage SPS-støtte på ungdoms-, videregående- og voksenuddannelser.

Lad os kigge lidt på, hvad der står om kravene til støtten:

Der skal være tale om en specialpædagogisk indsats.
Indsatsen skal være gennemført forud for ordblindetesten.
Indsatsen skal være målrettet fonologiske vanskeligheder.
Indsatsen skal være af et sådant omfang og karakter, at det vil have givet eleven mulighed for at opøve færdigheder inden for fonologisk omkodning.
Indsatsen skal være foregået i skoleregi og/eller varetaget af fagfolk.
Indsatsen skal kunne dokumenteres og/eller beskrives af eleven/den studerende.

Som jeg forstår det, må det betyde:

At en kvalificeret, målrettet, fonologisk almenundervisning foretaget af en kompetent almenlærer ikke vil kunne betragtes som en tilstrækkelig indsats.
At en elev, hvor vanskelighederne først viser sig sent i grundskoleforløbet, måske ikke vil modtage den fornødne fonologiske undervisning, fordi skolen evt. vurderer, at eleven har brug for en anden indsats end de basale, fonologiske dele i læse-/staveundervisningen .
At elever, hvis vanskeligheder først opdages efter afsluttet grundskoleforløb, og som får et gult testresultat, kan risikere ikke at kunne modtage SPS-støtte af denne grund.
At elever, der har modtaget en målrettet, fonologisk indsats efter ordblindetesten, og som måske af den grund ikke scorer meget lavt i læsning og stavning, risikerer ikke at få anerkendt deres SPS-støtte, fordi undervisningen fandt sted på et forkert tidspunkt i skoleforløbet.
At elever, der har gået på en skole, hvor man kun giver specialpædagogisk støtte til de allersvageste læsere/stavere, ikke vil få adgang til støttemuligheder og anerkendelse af deres vanskeligheder af den grund. Det kunne fx være en skole, der kun har kapacitet til at tilbyde et fonologiske læseforløb til de 6 svageste elever på en årgang, mens de 6 næstsvageste elever ikke kan tilbydes specialpædagogisk støtte.
At i tilfælde, hvor dokumentation af indsats går tabt, hvor indsatsen ikke dokumenteres tilstrækkeligt eller hvor eleven/den studerende ikke i tilstrækkelig grad kan gøre rede for form, indhold og omfang af den indsats han/hun måske fik for mange år siden, kan dette blive afgørende for elevens/den studerendes adgang til SPS-støtte.

Og det får mig til at overveje følgende:

Alle skoler må på baggrund af disse retningslinjer sikre, at alle elever med tegn på læse-/stavevanskeligheder bliver tilbudt en målrettet, grundig specialpædagogisk indsats af et vist omfang, inden de eventuelt ordblindetestes. Det kan ikke være nok, at give dette tilbud til de elever, der allerede i indskolingen viser størst vanskeligheder, og det kan ikke være nok at sikre en kompetent og målrettet almenundervisning.

Og selvfølgelig er jeg fuldstændig enig i, at alle elever skal sikres en veldokumenteret, kvalificeret og målrettet læse-/skriveundervisning, så de kan blive så sikre læsere og stavere som overhovedet muligt. Det er utrolig vigtigt. Men, at indsatsen skal have karakter af specialpædagogisk indsats, det kan nok godt blive en stor økonomisk og praktisk udfordring for de fleste skoler.

Det er min erfaring, at de fleste elever, som senere viser sig at have dysleksi, kan spottes allerede meget tidligt i skoleforløbet, og derfor kan de også tilbydes den nødvendige støtte tidligt. Men jeg har også oplevet utallige eksempler på elever, hvis vanskeligheder først kommer til syne langt senere i skoleforløbet. Elever, der trods screeninger og generel opmærksomhed på dysleksimarkører, først opdages i slutningen af mellemtrinnet, i udskolingen og sågar først i 3.G. Hvordan sikrer man som skole, at disse elever ikke skal "straffes" gennem hele deres uddannelsesforløb, fordi deres vanskeligheder ikke passer ind i skemaet over, hvordan vanskeligheder skal se ud?

I forhold til grundskolens ansvar vedrørende elevernes mulighed for SPS-støtte efter endt grundskoleforløb, så tænker jeg, at der er brug for en lang, grundig og nuanceret samtale ude på de enkelte skoler og i kommunerne. For hvordan løfter man det ansvar og den opgave - også i tilfælde, hvor behovet først kommer til syne, når eleven for længst har smidt sine karameller, sprøjtet med vand på de yngre elever og sagt farvel til sin grundskole?

Nu kan man måske få lyst til at minde mig om, at formålet med disse SPS-ansøgningskriterier jo netop er at sikre, at kun få elever/studerende, der havner i gul kategori i ordblindetesten, bliver godkendt som dyslektikere og derved kan få godkendt SPS-støtte. Og det er jo helt korrekt.

Det fungerer ikke, hvis vi som udgangspunkt begynder at betragte både elever i rød og gul kategori som dyslektikere, eller hvis alle elever/studerende i gul kategori bare kan benytte en anden vej til at få godkendt deres funktionsnedsættelse.

Men jeg vil fastholde, at vi bliver nødt til at se meget mere nuanceret på, hvordan vi tester for dysleksi, og hvordan vi forstår mennesker med dysleksi. Hvis vi skærer alle over én kam og ikke ser på, hvordan kompenserende kognitive, biologiske og miljømæssige faktorer kan bidrage til, at nogle dyslektikeres vanskeligheder kommer til syne på en anden måde og i en anden grad end hos flertallet, så kan vi risikere at ødelægge disse menneskers mulighed for læring, trivsel og demokratiske deltagelsesmuligheder. Og det fungerer heller ikke.

De bedste hilsner

Line Leth

23./3. '22: Nyhedsbrevet er revideret let, da der havde sneget sig en lille fejl ind mht. om den specialpædagogiske indsats kan varetages af fagfolk uden for elevens skole. Jeg havde glemt et "/eller" i sidste del af teksten. Det beklager jeg.