Ugens tip 11: Det er ikke kun den enkeltes ansvar

Den enkelte lærer kan gøre meget for deres elever med dysleksi.

De enkelte forældre kan gøre meget for deres barn med dysleksi.

Det enkelte barn med dysleksi kan gøre meget for sig selv.

Men for at kunne give alle elever med dysleksi den rette støtte og opmærksomhed er der brug for andet og mere end enkeltpersoners indsats.

Der er også brug, at den enkelte skole og kommune udvikler og indfører for en overordnet struktur og ramme for dysleksiindsatsen, som indeholder en systematik i både screening, testning, indsatser og pædagogik. For hvis man undlader dette og overlader det hele til den enkelte lærer, vil det alt for ofte ende med, at elever ikke får den rette hjælp tidligt nok.

Med udgangspunkt i den skoleverden jeg selv er en del af, vil jeg foreslå, at en indsats fx kunne indeholde følgende punkter:

Overordnet

- Skolen har en uddannet testlærer og dysleksiunderviser/-vejleder.

- Alle lærere har viden om dysleksi, kompenserende it.

- Klare retningslinjer for, hvordan elever med dysleksi undervises (se Ugens tip 8)

Screening i 0. klasse

Med en sprogvurderingstest vil det bl.a. være muligt at få et billede af de enkelte elevers bogstavkendskab og evne til at rime. Dette kan være en god indikator for risiko for dysleksi. Resultaterne at testen kan bruges til at målrette indsatsen i undervisningen, samt til at finde de elever, der har brug for en supplerende indsats allerede i 0. klasse.

Supplerende indsats 0.-2- klasse.

De elever, der har sværest ved at lære at udnytte det fonematiske princip, kan allerede i 0. klasse tilbydes supplerende undervisning, hvor de på et lille hold får trænet koblingen mellem lyd og bogstav.

Det gøres bedst med en syntetisk lydmetode. Fx ved at bruge Fandango Bostavlydbogen.

Dette kan fortsætte i 1. og 2. klasse.

En pointe er, at man tilbyder elever en støtte, der kan mindske risikoen for at udvikle dysleksi - allerede inden man har mulighed for at teste for dysleksi.

DVO-screening, individuel test i slutningen af 2. klasse

Ved at screene alle elever i slutningen af 2. klasse med en nonordsdiktat, sikrer man, at alle elevers evne til at udnytte det fonematiske princip i stavning undersøges. Dvs. at ingen elever overlades til tilfældigheder.

Dog skal man være opmærksom på, at nogen elever godt kan "snyde" lidt. Dvs. at de faktisk kan klare diktaten med et tilfredsstillende resultat, selv om de i hverdagen har store vanskeligheder. For at tage højde for dette, kan man evt. vælge også at lave en individuel test på de elever, der ligger 5-6 points over grænsen.

Den individuelle test kan benyttes til at finde de elever, der skal tilbydes supplerende undervisning (fx med VAKS) i 3. klasse.

Supplerende undervisning med VAKS i 3.-4. klasse

Elever, der i DVO-testen viser risiko for at udvikle dysleksi, tilbydes undervisning i bevidste læsestrategier. Til dette kan VAKS-materialet benyttes.

Timerne kan fx ligges med 4 lektioner om ugen i ½ år. Min erfaring er, at man på den måde kan nå de to første bøger/strategier i 3. klasse og de tre sidste i 4. klasse.

Retest med DVO

Efter 3. klasse, hvor eleverne har deltaget i VAKS-undervisning, restestes de med DVO-testen. På den måde kan må få et klart billede af deres udvikling - og da udregningen af resultatet tager hensyn til den forventede udvikling over et år, kan resultatet både bruges til at se, om de stadig ligger i dysleksiområdet, og om de er rykket mere eller mindre end forventet efter et års undervisning.

Resultatet kan både bruges til at vurdere om eleven skal fortsætte VAKS i 4. klasse, og til at beslutte om der skal laves en egentlig dysleksiudredning i 4. klasse.

Dysleksiudredning i 4. klasse

Den egentlige udredning har to formål: 1) endeligt at afgøre, om der er tale om dysleksi. 2) at få et nuanceret billede af elevens vanskeligheder og kompetencer, der kan bruges til at målrette den fremadrettede indsats - både i skolen og hjemme.

Overlevering til lærere og forældre + elev

Efter udredningen bør både elev, forældre og lærere deltage i et overleveringsmøde, hvor de vigtigste resultater og pointer fra testen fremlægges, og hvor der i fællesskab lægges en plan om den fremadrettede indsats. Det kan fx dreje sig om brug af it, læsemetoder, lektielæsning, styrkeområder der skal fokuseres på m.v.

Information til klassekammerater

For at fratage eleven ansvaret for at forklare klassekammeraterne om dysleksien, kan testlæreren/dysleksivejlederen komme ud i klassen og fortælle om dysleksi. På den måde sikres det, at alle har den fornødne viden, og eleven med dysleksi fratages et stort og svært ansvar.

Kursus i brug af kompenserende it

Elever med dysleksi bør tilbydes at benytte kompenserende it til al læsning og skrivning. Og der skal være mulighed for - enten i et kommunalt tilbud og/eller lokalt på den enkelte skole - at blive oplært grundigt i brugen af programmerne

.Supplerende undervisning efter VAKS

Når eleverne er færdige med den grundlæggende undervisning i læsestrategier (VAKS), bør den supplerende undervisning i stadig højere grad tilrettelægges ud fra den enkelte elevs individuelle behov - vanskeligheder og styrker.

Ofte oplever jeg dog, at eleverne i 5.-6. klasse har god gavn af undervisning i fx bøjningsendelser, ordklasser mv., og at fokus derefter i højere grad går på læse- og skriveprocesser - med brug af it. Det kan fx være læseforståelsesstrategier, notatteknik, planlægning og strukturering af skriftlig fremstilling.

It-support

Den kompenserende it er et væsentligt værktøj for de fleste elever med dysleksi. Men det er også et stykke værktøj, der ofte er problemer med - både selve computeren og programmerne. Derfor er det vigtigt, at der på skolen er en it-supporter, som eleverne og lærerne altid kan gå til, hvis der it'en ikke virker.

_____________________________________________

Og ja, så er det selvfølgelig som altid vigtigt, strukturen og systematikken er så fleksibel, at den kan laves om, når noget andet viser sig at være bedre - for den enkelte og for systemet.

Det er mennesker, det handler om, og mennesker er forskellige. Og samtidig kommer der hele tiden ny viden og nye muligheder.

Hvis du er blevet interesseret i at læse mere, så udkommer, den 2. september, bogen "Uddannelse og skriftsprogsvanskeligheder - grundbog i lektiologisk pædagogik". (klik på titel for at gå til link). 3 af kapitlerne er skrevet af mig, og her går jeg i dybden med bl.a. udredning og supplerende undervisning.

Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags

© 2016 Line Leth Jørgensen