Ugens tip 18: Test! Test! Test!
I denne uge har jeg testet fire elever med den nationale, digitale ordblindetest.
Alle eleverne var allerede for flere år siden blevet testet med andre tests, og konklusionen dengang var, at deres vanskeligheder med læsning og stavning skyldtes dysleksi. Men nu skulle de altså testes med den digitale test, så den tidligere konklusion kunne blive officielt bekræftet.
Eleverne var lidt nervøse, inden testen gik i gang. De var nervøse for, om testen skulle vise, at de alligevel ikke havde dysleksi. For hvis de ikke havde dysleksi, hvordan kunne deres vanskeligheder så forklares, og hvordan skulle de så fremover kunne være sikre på at få den nødvendige hjælp og støtte? Heldigvis bekræftede testen den viden, vi allerede mente at have - alle eleverne placerede sig i det røde ordblindefelt.
Jeg synes, elevernes ønske om officielt at have dysleksi er med til at understrege noget meget vigtigt: Vi skal sørge for at få screenet alle vores elever, og vi skal teste alle de elever, der giver anledning til bekymring. For en rettidig og grundig testning er ikke bare "et stempel".
Testningen kan give en afgørende forklaring på et reelt problem, og den kan give vigtig viden om elevens konkrete vanskeligheder og kompetencer. Og som et helt afgørende aspekt kan denne detaljerede viden bruges til at iværksætte en nøjagtig indsats, der støtter netop dér, hvor den enkelte elev har brug for det.
En test bare for testens skyld kan ikke bruges til ret meget. I værste fald kan den måske blive til den berygtede sovepude. Men en grundig testning, der bruges som afsæt for en detaljeret analyse og fremadrettet handleplan, kan betyde en verden til forskel for den enkelte elevs skriftsproglige og personlige udvikling - og for de lærere og forældre, der skal være med i arbejdet.
Og hvis man har set, hvad manglende testning - og heraf også manglende anerkendelse, forståelse, indsats og skriftsproglig udvikling - kan gøre ved et barn, der kæmper med skriftsprogsvanskeligheder, så tror jeg ikke, man vil tøve med at finde testmaterialerne frem...
En detaljeret og grundig gennemgang af tests, metoder og indsatser vil fylde mere, end der er plads til her. Men hvis du vil læse og vide mere, så kommer der et par forslag til allersidst.
Og i næste uge vil jeg skrive om, hvilke indsatser, man fx kan iværksatte på baggrund af testresultaterne.
Så her kommer en kort gennemgang af forslag til hvilke tests, man kan tage og hvorfor. (Naturligvis kan man sagtens benytte andre testmaterialer, disse er blot forslag.)
DVO-screening i slutningen af 2. klasse
For at undersøge alle elevers evne til at udnytte lyd-/skriftforbindelsen (det fonematiske princip). Ved at screene alle elever sikrer man ens tilbud og muligheder for alle elever - også dem der er gode til "at skjule" deres vanskeligheder i de små klasser.
Individuelle DVO-tests i slutningen af 2. og igen i slutningen af 3. klasse
For at få et mere nuanceret billede af de elever, der scorer lavt i screeningen.
For at afgøre hvilke elever, der har brug for supplerende undervisning i bevidste læsestrategier + i 3. klasse for at afgøre, om vanskelighederne synes at være blivende, og om i hvor høj grad den supplerende undervisning har haft den ønskede effekt.
Egentlig dysleksiudredning i 4. klasse
Undersøgelse af forskellige sproglige områder - bl.a. hukommelse, fonologi, morfologi, ordmobilisering, syntaks m.v. Her kan fx materialet Testbatteriet bruges. Disse tests kan bruges til at give et godt indblik i, hvor elevens sproglige styrker og vanskeligheder er. Fx kan viden om god billedhukommelse eller svag ordmobilisering bruges i undervisningen til at understøtte forklaringer visuelt, og til at give tænketid i timen, når man som lærer har stillet et spørgsmål.
Undersøgelse af stavning - her kan fx benyttes Trappestigen, der er undersøger stavning af sætninger på forskellige staveudviklingstrin: lydret, lydfølger og morfematisk + frie sætninger og nonordssætninger. Her kan man bl.a. få et billede af, hvad der sker med stavningen, når kompleksiteten i ordene stiger. En ST-prøve kan også benyttes til at undersøge elevens stavefejlstyper. Denne viden kan benyttes til at afdække, hvor elevens stavetræning bør sætte ind - hvad har eleven allerede kan, og hvor er der størst behov for at begynde.
Undersøgelse af læsning af sammenhængende tekst. Her kan fx IL-læseprøver benyttes. Jeg kan godt lide, at disse tests undersøger både afkodning af sammenhængende tekst og enkeltord (læsehastighed og korrekthed) samt læseforståelsen ved hhv. lyttelæsning, højtlæsning og stillelæsning. Denne test giver et ret komplekst billede af elevens læsestrategier. Dette kan bruges til at afgøre, hvordan der bedst kan arbejdes videre. Fx vil der være forskel på, hvordan elever, der bedst forstår teksten ved hhv. højtlæsning eller stillelæsning, kan arbejde videre med at øge deres læsekompetencer.
En officiel konklusion. Den nationale, digitale ordblindetest giver det officielle stempel, der kan bekræfte eller afvise, om der er tale om dysleksi. Og denne officielle bekræftelse kan være rigtig god - især i tilfælde, hvor de øvrige testresultater ikke er helt entydige. Men, som der står i vejledningen, så bør denne test aldrig stå alene. For den giver ingen viden om, hvordan elevens reelle læse- og stavekompetencer er, og den giver intet billede af, om vanskelighederne evt. (også) kan skyldes andre vanskeligheder - som fx generelle indlæringsvanskeligheder.
Så helt kort formuleret er dagens tip altså: Frem med testmaterialerne og det analytiske blik!
Elever, forældre og lærere fortjener et nuanceret kendskab til vanskeligheder og styrker - for uden det, er det vanskeligt målrettet at arbejde på at blive bedre.
..........
Hvis du vil vide mere, kan du fx læse kapitel 5 i bogen "Uddannelse og skriftsprogsvanskeligheder". Her har jeg skrevet om udredning for dysleksi i grundskolen (Læs mere HER).
Du kan også bestille mig til at holde et oplæg eller kursus om udredning på din skole/kommune (læs mere HER).
