Ugens tip 19: Indsatser med udgangspunkt i den enkeltes vanskeligheder og styrker

Jeg går ind for grundig testning af elever med dysleksi. Men tests, der ikke bruges til at iværksætte en målrettet indsats, går jeg ikke ind for.

Det hjælper ikke ret meget i sig selv at vide, at man har dysleksi. Men det kan hjælpe at vide, at man har dysleksi, OG hvad man kan gøre for at arbejde med sine specifikke vanskelighederne.

Når jeg - på baggrund af en given dysleksiudredning - kommer med forslag til fremadrettet indsats, anbefaler jeg både forskellige kompenserende tiltag, og tiltag hvor eleven arbejder med sine specifikke vanskeligheder. Desuden sørger jeg for at anbefalingerne både retter sig mod elevens lærere, elevens forældre og eleven selv.

Eksempler på indsatser og tiltag, der - med udgangspunkt i en grundig testning - kan anbefales, alt efter elevens specifikke vanskeligheder:

Lærerne/skolen

Tilmelde eleven til NOTA og Materialebasen

Alle elever med dysleksi bør tilmeldes, så de har digital adgang til bøger og materialer.

Sørge for, at alle bøger og dokumenter/opgaver er digitalt tilgængelige

Hvis materialerne ikke er tilgængelige, er det jo svært at benytte it'en.
Elever der ikke har store læsevanskeligheder, kan opfordres til at læse de fleste tekster på egen hånd. Ekstra svære eller lange tekster kan evt. lyttelæses. Det samme gælder med stavning.

Give visuel støtte til mundtlige informationer

Elever med svag (fonologisk) arbejdshukommelse vil have stor hjælp af, at information både gives mundtligt og skriftligt - og/eller i billeder. Desuden kan komplekse informationer med fordel opdeles i mindre delinformationer. Dvs. at man som lærer, bruger tavle/smartboard til at understøtte, det man siger, og alt man ikke siger alt for meget ad gangen.

Diverse andre stilladserende tiltag i undervisningen

Ekstra tid til elever, der har brug for lang tid til fx at stave/læse.
Skriveskabeloner til elever, der har svært ved at strukturere opgaver.
Sætningsstartere til elever, der har svært ved at finde på - måske fordi stavningen tager al opmærksomheden.
Opgaver gives evt. på forhånd til elever, der har brug for ekstra tid til at overveje og forberede sig hjemme.
Tale til tekst til elever, der har massive vanskeligheder i stavning, og som derfor ikke støttes nok af CD-ords ordforslag, når der skal skrives længere tekster.

Tilbyde supplerende undervisning i elevens specifikke vanskeligheder

Alt efter elevens specifikke vanskeligheder tilbydes supplerende undervisning i netop det område, som er i elevens zone for nærmeste udvikling. Ikke så let at det allerede mestres, ikke så svært at det endnu er uden for rækkevidde.
Det kan fx være: udnyttelse af det fonematiske princip, lydfølgeregler, udnyttelsen af det morfematiske princip, bøjningsendelser, læseforståelse, strukturering af opgaver.

Forældrene

Daglig gentagen læsning med barnet

Hvis barnet har svært ved at læse præcist og med rimelig hastighed. Fokus på at læse samme tekst flere gange - gerne sammen. En god måde at træne afkodning, og som virker bedre end blot at lade barnet læse højt i en bog. Det kan fx gøres på denne måde;

Barnet læser i 1 minut op af tekst. Forælder tæller læsefejl + antal læste ord. Teksten bør have en sværhedsgrad, så der ikke er meget mere end 4-6 læsefejl pr. side.
Barn og forældre læser teksten sammen flere gange (gerne mere af teksten end barnet nåede på 1 minut). Taler om svære ord - finder måder at få læst dem rigtigt. Skiftes fx til at læse et ord hver. Teksten kan fx læses 3-4 gange på denne måde.
Barnet læser igen selv 1 minut. Forældre tæller igen læsefejl og antal læste ord. Barnet vil sandsynligvis denne gang læse både hurtigere og mere korrekt end første gang - og det giver som bonus en god succesoplevelse.

Daglig læsning med fokus på prosodi (flydende læsning/tydelig oplæsning)

Hvis barnets udtale er upræcis og mumlende, kan det være værdifuldt at arbejde med den tydelige udtale - prosodi. Dette kræver, som ved gentagen læsning, at samme tekst læses flere gange. Her er fokus dog i højere grad på pauser, tydelig udtale og betoning.

Fokus på at adskille afkodningen fra læseforståelse

Hvis barnet bruger så meget energi på afkodningen, at det går ud over forståelsen, kan forældrene opmuntre til, at læsetræningen foregår i meget lette bøger (ca. 3 læsefejl på side), mens forståelses-/oplevelseslæsningen foregår ved lyttelæsning.

Fokus på at adskille stavningen fra skriftlig formidling

Hvis barnet, på samme måde som ved læsning, bruger så meget energi på stavning af det enkelte ord, at der ikke er mentalt overskud til tekstens indhold, bør stavningen trænes separat, og tekster bør skrives med fx tale til tekst eller ved brug af ordforslag (CD-ord).

Samtale om teksters og ords betydning og indhold

Hvis barnet har et lavt ordkendskab og kan have svært ved at huske og forstå det væsentligste i de læste tekster, kan barn og forældre fokusere på at samtale om ordenes betydning + tekstens budskab/indhold.

Mange af disse tiltag vil også være gavnlige i skolesammenhæng.

Og så er det selvfølgelig også vigtigt at huske på, at fritiden ikke kun skal gå med at træne læsning og stavning.

Eleven selv

Daglig lyttelæsning til bøger der alders- og indholdsmæssigt passer

For at barnet ikke kun får læseoplevelser i bøger, han/hun selv kan afkode, er det vigtigt, at der også læses bøger med ørerne. Bøger, der passer til alder og interesse, kan være med til bl.a. at give viden om verden, øget sprogforståelse, bedre ordkendskab og god underholdning.
Nogen børn vil bedst huske og forstå bøgerne, hvis de både lytter og følger med i teksten (og det vil kunne øge deres opmærksomhed på forbindelsen mellem ordenes lyd og skrift). Andre vil - i hvert fald i en periode - få mest ud at udelukkende at lytte - fordi teksten forstyrrer deres opmærksomhed på fortællingen. PÅ NOTA kan man vælge mellem bøger med/uden skrift.

Benytte CD-ord + evt. andre programmer/apps til læsning og skrivning både hjemme og i skolen

Selvfølgelig skal lærere og forældre støtte i brugen af de kompenserende hjælpemidler. Men barnet skal også selv være med til at tage ansvar for brugen. Det fremmer selvstændigheden selv at kunne tage hånd om hvilken og hvor meget kompenserende støtte, man har brug for.
Hvis barnet har kendskab til - og er fortrolig med - mange forskellige typer af kompenserende programmer og apps, vil han/hun selv kunne vurdere, hvilken der i en given situation er mest anvendelig.
Og jo større viden det enkelt barn har om sine egne vanskeligheder og kompetencer, jo mere kvalificeret vil disse valg kunne tages.