top of page

5/17: Skriv i IntoWords i alle fag


I dag har jeg lyst til at vise et par af mine nye yndlingsfunktioner i IntoWords. Det drejer sig om skriveskabelonerne og den visuelle ordbog.

Mere og mere skolearbejde foregår online, og her kan CD-ord til tider have svært ved at tilbyde den nødvendige læse-/skrivestøtte. Heldigvis kan lillebror, IntoWords, ofte træde i stedet, hvis bare man arbejder i Google Chrome.

Elever med dysleksi, har ofte brug for at benytte flere forskellige programmer og dokumenter, når de skal skrive og læse. Dette kan både være besværligt og tidskrævende. Derfor er det så utrolig dejligt, når flere af disse hjælpemidler integreres ét sted, så man hurtigt og let kan komme i gang med arbejdet.

De to funktioner, jeg fortæller om i dag er ikke nye. Men det er nyt, at de er integreret i IntoWords. Så se min lille film, hvor jeg viser, hvordan man i IntoWords kan arbejde med skriveskabeloner og med ordbogens link til Google billeder.

Og så er det vigtigt at huske, at man jo ikke kun har dysleksi i dansktimerne. Både IntoWords, skriveskabelonerne og ordbogen kan med fordel også bruges i fysik, matematik, samfundsfag og i madkundskab.

Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
bottom of page