Om en skriveproces der lykkedes

Nyhedsbrev 18/17

Jeg bliver simpelthen nødt til at dele dette skoleårs allersidste og helt fabelagtige oplevelse med jer.

I min optik rummer den summen af alt det, der er vigtigt, når man arbejder med inklusion af elever med dysleksi - strategier, stilladsering, anerkendelse, tid, LST, motivation, viden og glæde.

Jeg har en elev, som går i 6. klasse - jeg vil kalde ham Jørgen. Jeg mødte Jørgen for første gang for et år siden. Han havde store skriftsproglige udfordringer, han havde svært ved at koncentrere sig, og hans motivation og tro på egne evner var nærmest ikke eksisterende.

I løbet af det sidste år har vi arbejdet målrettet både med udnyttelsen af det fonematiske princip, med at kvalificere brugen af de kompenserende hjælpemidler og ikke mindst med at få øje på alle de ting, han godt kunne, og som han efterhånden lærte at mestre.

For et par uger siden fik Jørgen en skriftlig opgave for. Han skulle skrive en fabel, og opgaven var så uoverskuelig og så vanskelig for ham, at hans første indskydelse var slet ikke at gøre noget. At lade computeren og hjernen være lukket og slukket. At håbe det gik over.

Heldigvis fortalte Jørgens dansklærer mig om opgaven, og jeg besluttede, at vi skulle arbejde med fablen i supplerende dansk. Arbejdet strakte sig over 4 lektioner, og det forløb ca. sådan her:

1) Jeg spurgte Jørgen, om hans manglende motivation handlede om, at han ikke anede, hvordan han skulle overkomme og løse opgaven. Og da han sagde ja til dette, spurgte jeg, om jeg skulle hjælpe ham. Ja tak, var svaret.

Når opgaven bliver for kompleks og uoverskuelig, kan det være en nærliggende strategi slet ikke at gøre noget. Jeg spurgte Jørgen så direkte for at vise ham , at jeg ikke anså hans manglende handling som et tegn på ligegladhed, men som et tegn på at opgaven var for uoverkommelig.

2) Computeren blev tændt, og vi fandt en skriveskabelon, som passede til genren. Vi gennemgik de forskellige delelementer af skriveskabelonen.

Formålet med at benytte en skriveskabelon var at aflaste arbejdshukommelsen med ydre struktur og hjælpeord/forklaringer.

3) Det var svært for Jørgen at finde på noget at skrive, så vi gik en tur og legede hovedpersonerne. Pludselig kom idéerne myldrende.

På denne måde fik vi kroppen med ind i skriveprocessen, og det hjalp på fantasien.

4) Jørgen gik i gang med at skrive - afsnit for afsnit med brug af skriveskabelonens forklaringer og sætningstartere.

Ved kun af fokusere på ét afsnit ad gange

n skulle Jørgen ikke overskue så meget, og hans arbejdshukommelse blev igen aflastet. Man spiser en elefant bid for bid.

5) Undervejs støttede og stilladserede jeg Jørgen med spørgsmål til handling og sprog, forslag til mere præcise formuleringer, hjælp til at bruge CD-ord mere optimalt, italesættelse af hvordan han bedst kunne bruge oplæsningen som støtte, når han glemte, hvor langt han var kommet i sætningen. Og i slutningen af hver time samlede jeg op på de strategier og kompetencer, han havde vist og brugt i løbet af timen.

Min rolle var altså undervejs både at stilladsere i forhold til form, indhold, stavning, tekststruktur, brug af LST og selvforståelse.

Da første time var slut, spurgte Jørgen spontant: "Ej, skal vi allerede stoppe? Kan vi ikke fortsætte en time mere?"

Da jeg mødte ham på gangen næste dag, udbrød han "YES!" til at vi skulle skrive videre senere på dagen.

Da det så ud til, at han måske ikke kunne blive færdig med fablen til tiden, bad han selv om at få en ekstra time med mig - og hvem kan sige nej til det?

Og det lykkedes. Jørgen fik skrevet og afleveret sin fabel. Næsten 400 ord.

Opgaven blev løst, drengen var stolt, og jeg havde følelsen af, at verden alligevel var helt okay.

Men jeg stod også tilbage med fornyet vished for, at arbejdet med inklusion af elever med dysleksi kræver tid. Og hvis den supplerende undervisning skæres helt ind til benet - eller helt væk - så skal der mere end almindelig magi til at lykkes med opgaven.

Nu vil jeg holde fast i den gode følelse af, at verden er okay, og så vil jeg holde sommerferie indtil 1. august.

Og efter ferien vil jeg - sammen med jer - arbejde videre for at mange, mange flere elever skal få oplevelsen af at mestre og troen på succes.

Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags

© 2016 Line Leth Jørgensen