Om at kunne regulere sin egen læring
Nyhedsbrev 21/17
Når man har dysleksi, er der ofte også andre udfordringer på spil i læringssituationen end blot læsning og stavning.
Undersøgelser har vist, at mange elever med dysleksi i mindre grad end deres klassekammerater udvikler en tilstrækkelig grad af selvreguleret læring gennem den undervisning og de aktiviteter, skolen almindeligvis tilbyder. Dette kan skyldes, at udvikling af selvreguleret læring er krævende for arbejdshukommelsen, og mennesker med dysleksi er netop ofte udfordrede i forhold til arbejdshukommelsen
Med kraftig reference til bogen "Uddannelse og skriftsprogsvanskeligheder" (Hans Reitzels forlag) vil selvreguleret læring vil i korte træk sige, at man selvstændigt:
kan sætte mål
kan vælge hensigtsmæssige strategier
kan planlægge sin tid, og organisere og prioritere
kan være fleksibel i sin tilgang til skole og opgaver
kan overvåge egen læring
At sætte sig mål
I en skolesammenhæng handler de at kunne sætte sig mål bl.a. om, at man ved, hvor man vil hen med en opgave. Hvordan vil man gerne have at den skriftlige opgave i dansk skal ende med at blive, eller hvad man vil have ud af at læse kapitlet i historiebogen. At sætte sig mål kan også handle om at vide, hvornår man er færdig og har lavet opgaven godt nok.
Hvis man har svært ved at overskue sin opgave, hvis man bruger al sin opmærksomhed på afkodningen og stavningen, eller hvis man ikke har udviklet gode strategier til at huske og forstå via lyttelæsning, så kan det også være ekstra svært at skabe sig det metaoverblik, det kræver at sætte sig et fremadrettet mål.
Som elev med dysleksi kan en grundoplevelse være, at man ikke selv har indflydelse på udbyttet af ens anstrengelser (det der også kaldes beliefs of locus of control), og så kan det også være vanskeligt at sætte sig fremadrettede mål.
Jeg havde engang to elever, som havde to meget forskellige tilgange til, hvilke mål de havde med at deltage i supplerende undervisning. Den ene udbrød en dag begejstret: "Jeg tror, jeg kommer til at kunne læse Harry Potter, inden jeg går ud af 7. klasse". Den anden sagde: "Jeg har ikke rigtig noget mål. Jeg vil bare lære det, jeg nu kan." Og jeg tror godt, jeg kan huske hvem af dem, der fik mest udbytte af sin skolegang.
At vælge hensigtsmæssige strategier
Når man skal lave/løse en opgave i skolen, er der mange bevidste og ubevidste strategier i spil.
Ved en læseopgave skal eleven fx kunne vælge måder at danne sig et overblik over tekstens forskellige indholdselementer - billeder, overskrift, faktaboks, brødtekst.
Teksten skal afkodes - og hvilken metode skal eleven med dysleksi vælge til dette?
Der skal dannes en forbindelse mellem ordene og ordenes betydning - dvs. at semantikken skal aktiveres.
Svære ord skal identificeres og forstås - hvordan gør man det?
Teksten skal sættes i forhold til elevens allerede eksisterende viden og i forhold til den skolekontekst, den læses i.
Alt det kræver forskellige strategier - bevidste som ubevidste. Og det kræver en god mængde arbejdshukommelsekapacitet at kunne aktivere og vælge de rette strategier på det rette tidspunkt.
De færreste elever med dysleksi kan af sig selv mestre alt dette i de komplekse aktiviteter, som både læsning af en test og skriftlig fremstilling er. De har brug for at lære og træne gode strategier til netop dette.
At planlægge tid, organisere og prioritere
Ud over de strategier, der har med selve læse- eller skriveprocessen at gøre, så kræver det at udføre en opgave også, at man kan planlægge m.v.
I både en skrive- og en læseproces er der bl.a. brug for at eleven kan planlægge sin tid. Hvor lang tid skal der bruges på de enkelte dele - og hvornår? Og eleven skal kunne organisere og prioritere - både sin tid og indholdet. Hvad er væsentligst, hvad skal fylde mest, hvad skal komme før noget andet?
Jeg har oplevet mange elever med dysleksi, som i høj grad mangler at kunne dette. De bruger deres tid alt for "usmart" - fx ved at bruge timevis på at skrive noter, der nærmest har karakter af afskrift fra bogen, og som de ikke efterfølgende kan bruge til noget som helst. De kan ikke skelne det væsentlige fra det uvæsentlige - og de tror i hvert fald ikke på, at de kan.
Eller også bruger eleverne timer på netop ikke at lave den skriftlige opgave, fordi de ikke ved, hvordan de skal gribe den an - og pludselig er tiden gået, og opgaven skal afleveres næste morgen eller om 5 minutter.
At være fleksibel
Ud over at lære strategier og metoder, så skal man som elev også kunne fravige fra det planlagte.
Både i læse-, skrive- og samarbejdssituationer, må man kunne gå nye veje, når den første vej ikke viser sig at være brugbar.
Helt ned i den mindste detalje handler det fx om, at kunne skifte læsestrategi, når den først forsøgte ikke virker - det kunne fx være, fordi man har valgt en forkert udtale af en vokal.
Og på det lidt større plan kan det handle om at ændre sin tidsplan eller sine idéer, at kunne se nye veje. Og det kan være svært, hvis man hverken har overblikket eller kendskab en hel stribe af mulige veje at gå.
At overvåge egen læring
Til sidst indebærer selvreguleret læring, at man kan holde et vågent øje med sig selv og sin læring. Jeg plejer at sige, at der skal sidde en lille mand på ens skulder og holde øje med, om det, man laver, giver mening. Giver ordet mening, giver sætningen mening, giver arbejdsgangen mening? Forstår jeg, hvad jeg læser?
Når arbejdshukommelsen er belastet, kan det være svært at få aktiveret overvågningen af ens egen læring. Så der skal tydelige og klare metoder til, som eleven skal kende og kunne.
Når denne selvovervågning - sammen med de øvrige elementer i den selvregulerede læring - bliver styrket, kan det også være med til at styrke elevens forventninger til egen succes (det der også kaldes beliefs of selv-efficacy). Når eleverne kan regulere og overvåge deres egen læring, kan de også i højere grad opdage og styre processen mod forståelse og succes.
Og så er en rigtig god læringsproces i gang, som kan føre til øgede skriftsprogskompetencer.
I næste uge vil jeg gå ned i metoder, vi som lærere kan benytte for at styrke elevernes udvikling af selvreguleret læring. Så læs med i næste uges nyhedsbrev - nummer 22/17.
