4 stadier til udvikling af selvreguleret læring
Nyhedsbrev 22/17
I sidste nyhedsbrev skrev jeg om selvreguleret læring, og om hvordan det kan være en udfordring for mange elever med dysleksi at udvikle denne evne til selvstændigt at sætte mål, at vælge strategier, at organisere og prioritere, at være fleksible og at overvåge deres egen læring. .
...Og hvis du lige vil (gen)læse lidt mere om, hvad selvreguleret læring er, så kan du finde nyhedsbrev 21/17 HER.
I dag vil jeg redegøre for, hvordan man gennem 4 stadier kan understøtte elevernes udvikling af selvregulerede læring.
1) Observere andres brug af færdigheder og strategier
For selv at kunne udvikle fleksible strategier og metoder, har eleverne brug for at se og høre, hvordan andre benytter disse strategier og færdigheder.
En del elever med dysleksi kan fejlagtigt få den oplevelse, at alle andre tilegner sig viden uden at gøre noget aktivt i processen. Det ser så uanstrengt ud, at det sikkert må være som i den klassiske tankpassermetafor, hvor viden bliver fyldt på eleven, og så er den der bare. Men sådan foregår læring jo hverken for elever med eller uden dysleksi. Læring kræver en masse bevidste processer, og elever med dysleksi har i særlig grad brug for at få disse lært eksplicit.
En god metode til at lade eleverne observere færdigheder og strategier kan være at benytte genrepædagogikkens eksemplariske modellering. Det vil sige, at læreren til at begynde med gør præcis det, han/hun senere vil have eleven til selv at gøre. Hvis det fx handler om at læse og forstå en tekst, så læser læreren først en eksempeltekst højt for eleven/klassen, og tænker imens højt om de strategier og metoder, der undervejs bruges til at forstå teksten.
Det kan fx være undrende spørgsmål - "Hvordan kan det mon være at...", og tydeliggørelse af sammenhænge - "Jeg kan se, at svaret på mit spørgsmål står her, fordi..." Læreren kan også tale højt om særlige kendetegn ved teksten, fx at verberne i teksten primært er handleverber, at der er mange beskrivende ord, hvad der kendetegner de enkelte afsnits indhold og deres rækkefølge m.v.
Det væsentlige er, at læreren gennem sin modellering både viser eleven, 1) at opgaveløsning kræver mange strategier og høj grad af bevidst opmærksomhed, 2) hvordan disse strategier kan bringes i spil, og 3) tydeliggør måde eleven selv kan bringe disse strategier og metoder i spil i egen opgaveløsning.
Og indholdet i modelleringen bør selvfølgelig tydeliggøre elementerne i den selvregulerede læring: 1) Hvordan sætter man sig et mål for opgaven og læringen? 2) Hvordan organiserer og prioriterer man i en opgave? 3) Hvordan kan man vælge de mest hensigtsmæssige strategier til en given opgave? 4) Hvordan kan man ændre strategi, hvis den første ikke virkede godt nok? 5) Og hvordan kan man holde øje med, at man forstår og er på rette vej?
Eleven må meget gerne selv være aktiv i denne fase også. Dialog og feedback styrker elevens mulighed for at udvikle sin selvregulerede læring.
2) Begynde at efterligne det, eleven tidligere observerede
Når eleven har set og hørt andre benytte strategier og færdigheder, skal han i gang med selv at efterligne og benytte disse.
De enkelte strategier og færdigheder skal øves og trænes mange gange. Og eleven vil ofte have brug for en god mængde tilpasset stilladsering undervejs.
Lærerens rolle i denne fase er bl.a. at støtte eleven i at opdage sammenhængen mellem brug af strategi og udvikling af kompetence. Hvis en elev allerede har udviklet en uhensigtsmæssig strategi til fx at tage noter, kan det være svært og næsten uoverskueligt at (turde) kaste sig ud i at lære en ny metode. Men ved at læreren italesætter og viser, hvordan den nye metode øger elevens kompetece, kan det blive mere trygt og lettere at kaste sig ud i det nye. Læreren kan fx sige:"Før havde du svært ved at.../Før tog det lang tid for dig at... Nu kan jeg se, at det går lettere/hurtigere for dig at..."
Dialogen og feedbacken er væsentlig. Læringen fremmes af en løbende samtale om, hvad eleven gør og hvorfor, samt af at eleven hurtigt kan få tilbagemeldinger på sine strategier og færdigheder.
I genrepædagogikken arbejdes der ud fra devisen "I do, we do, you do". Dvs. at når læreren har vist og modelleret en metode (stadie 1), gør eleverne og læreren det derefter sammen, så gør eleverne det selv - først i par, og derefter selvstændigt.
Dette kan enten som klasseundervisning eller på et hold/som eneundervisning være en brugbar metode til at træne strategier og metoder med gradvist mindre støtte/stilladsering.
3) Gøre strategierne til sine egne, uden at tænke over det
Denne tredje fase, hvor strategierne ikke længere udføres med bevidst opmærksomhed, men automatiseret, er ofte vanskelig for elever med dysleksi at komme igennem.
Elevernes arbejdshukommelse er belastet pga. deres dysleksi, og det kræver ofte mere energi og længere tid at lagre viden i den implicitte hukommelse - der hvor man gør tingene automatiseret, uden at tænke over det.
Derfor vil elever med dysleksi ofte have brug mange gentagelser og længere tids træning. Strategierne skal altså afprøves og trænes igen og igen og i mange forskellige sammenhænge. Også i denne fase er feedback og dialog afgørende.
4) Tilpasse strategierne til nye, mere komplekse situationer
Sidste stadie i udviklingen af selvreguleret læring er at kunne tilpasse og benytte strategierne i nye og mere komplekse sammenhænge. På det helt simpelt niveau kunne det være at benytte ordlæsestrategier på vanskeligere og mere komplekse ord. I VAKS taler man om, at læsning af lange ord bare er mere at det, eleven allerede kan.
På et mere komplekst niveau kan det fx handle om at kunne bruge forståelsesstrategier, der er lært ved læsning af simple tekster, på vanskeligere tekster.
Eleverne vil i denne fase ofte have brug for lærerens støtte til både at opdage muligheden for overførsel af færdigheder og viden fra en situation til en anden, og til at kunne tilpasse strategierne.
Den selvregulerede læring er afgørende for elevernes læring og for deres motivation. Og jeg synes, det giver så god mening at have denne faktor med i forståelsen af, hvordan vi bedst understøtter eleverne.
