Arbejdshukommelse og dysleksi - hvordan hænger det sammen?

Nyhedsbrev 9/18

I forhold til både elever, forældre og kolleger bruger jeg ofte arbejdshukommelsen som en teoretisk forklaring på de symptomer, elever med dysleksi oplever i mødet med læsning og skrivning.

Det er ikke noget nyt, at vi taler om nedsat eller belastet arbejdshukommelse i forbindelse med dysleksi.

Men jeg oplever sjældent, at sammenhængen beskrives og forklares, så det bliver klart, hvordan denne sammenhæng mellem dysleksi og arbejdshukommelse egentlig kan forstås/formidles.

Jeg har derfor udviklet min egen forklaring, som jeg her vil forsøge at formidle videre.

En dyslektisk arbejdshukommelse

En typisk elev med dysleksi har en ineffektiv fonologisk bearbejdning under såvel læsning som skrivning. Det kræver fx meget energi og kapacitet at fastholde enkeltlydene i ordet, mens ordet læses eller staves.

Desuden kan der være udfordringer med at den visuelle bearbejdning – hvilket bl.a. betyder, at ordenes udseende ikke sidder fast.

Ud over disse vanskeligheder oplever jeg ofte en række andre symptomer hos elever med dysleksi, fx vanskeligheder med at huske ting de allerede har lært, at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt i en tekst, at strukturere deres tekster, og at opdage om de har forstået indholdet en tekst.

Når jeg sammenholder disse symptomer med min viden om arbejdshukommelse, giver det utrolig god mening, hvilket også underbygges af, at det giver god mening for både lærerkolleger, forældre og elever, når jeg introducerer dem til denne teori.

Så nu vil jeg forsøge at kaste mig ud i en forenklet forklaring af de komponenter, som tilsammen kaldes arbejdshukommelsen.

Det hele foregår i det skjulte inde i hjernen, og selv om ikke alle forskere er enige om, hvor mange af de komponenter, jeg om lidt beskriver, der går under betegnelsen arbejdshukommelse, så er der er bred international enighed om, at komponenterne findes, og at deres samlede kapacitet er begrænset.

Arbejdshukommelsen består af en række såkaldte buffere, der fungerer som en form for grænseflade og bearbejdningsområde mellem det ydre miljø og langtidshukommelsen.

Desuden indeholder arbejdshukommelsen en kontrolkomponent, som bl.a. styrer og overvåger de processer, der foregår i bufferne.

En af disse buffere er den fonologiske sløjfe.

Her fastholdes og bearbejdes ordenes lyddele. Dette er afgørende i læse- og staveprocessen, og det er grundlæggende dette, elever med dysleksi har svært ved. Dysleksi er jo netop en specifik funktionsnedsættelse i de fonologiske processer.

En anden buffer er den visuo-spatiale skitseblok.

Her fastholdes og bearbejdes visuelt og rumligt input. I forhold til læsning og skrivning, har det blandt andet at gøre med ordenes udseende og med rumlig orientering på en side. Min erfaring siger mig, at elever med dysleksi også kan være udfordrede her. En erfaring som underbygges af en del forskning.

Den sidste buffer jeg vil nævne er den episodiske buffer.

Her sammenholdes input fra den fonologiske sløjfe, den visuo-spatiale skitseblok og fra langtidshukommelsen - dvs. fx ordenes lyd, deres udseende, og den viden man i forvejen har om fx deres betydning. Når disse informationer samles under læsning, skabes der mulighed for at ny viden kan opstå og blive lagret i langtidshukommelsen.

Ud over de tre buffere består arbejdshukommelsen af eksekutivkomponenten.

Dette er arbejdshukommelsens kontrolcenter, og her kontrolleres buffernes processer.

Her kontrolleres fx rækkefølger af bogstaver under stavning, her fokuseres opmærksomheden, og her overvåges og bearbejdes ikke-automatiserede skriftsprogsaktiviteter som læseforståelse og skriftlig fremstilling. Eksekutivkomponenten har bl.a. indflydelse på evnen til at fokusere og udvælge i forhold til både læsning og skrivning.

Desuden er det via eksekutivkomponenten, at buffernes aktiviteter styres og fokuseres, og at input fra langtidshukommelsen udvælges.

Samlet kan man sige, at det er arbejdshukommelsen, der er på arbejde ved bearbejdningen af alle de tekster, som enten skal læses og forstås, eller som skal skrives.

Men arbejdshukommelsen har altid en begrænset kapacitet, så hvis én eller flere processer er ineffektive og kræver ekstra opmærksomhed, vil det tage store dele af den samlede arbejdshukommelseskapacitet, og derfor vil der være mindre kapacitet til de øvrige processer. Derfor vil en elev med dysleksi, hvor den fonologiske sløjfe er ineffektiv og overbelastet kunne være udfordret inden for alle arbejdshukommelsens komponenter.

Når jeg tænker på mange af de elever med dysleksi, jeg gennem årene har arbejdet med, så giver dette utrolig god mening.

For stort set alle ting, jeg oplever, at de har svært ved, kan forklares ud fra denne teori om arbejdshukommelsens komponenter, dens begrænsede kapacitet og dens sammenhæng med langtidshukommelsen. Fx vanskeligheder med:

- at lagre ny viden præcist i langtidshukommelsen,

- at hente eksisterende viden nemt og præcist, hvilket fx kan give problemer med ordmobilisering

- at fokusere og udvælge vigtig information under læsning,

- at fokusere og udvælge passende struktur og indhold under skrivning,

- at overvåge forståelsen under læsning.

Og dermed bliver det også lettere at forstå og planlægge, hvilken type støtte og stilladsering, eleverne har brug for - og hvorfor.

Naturligvis har eleverne brug for LST til oplæsning og stavehjælp, for at kunne læse og stave forholdsvist hurtigt og korrekt.

Men de har også brug for det, fordi LST aflaster den fonologiske sløjfe i arbejdshukommelsen, så processerne her ikke tager så meget kapacitet, at der fx ikke er plads til alle de ovennævnte processer med lagring, fokusering, forståelse og overvågning.

Og ud fra denne forståelse af arbejdshukommelsen giver det også rigtig god mening, hvorfor elever med dysleksi i særlig grad har brug for struktur i undervisningen, læseguides og skriveskabeloner.

Det er alt sammen elementer, som kan aflaste en belastet arbejdshukommelse, så der skabes bedre mulighed for alderssvarende læring.

Og så gælder arbejdshukommelsesteorien jo ikke kun i forhold til elever med dysleksi.

For elever med fx dyskalkuli/specifikke matematikvanskeligheder eller med eksekutive vanskeligheder er det blot andre funktioner i arbejdshukommelsen, der er er ineffektive og belastede, og som derfor mindsker den tilgængelige kapacitet inden for de øvrige områder.

Og hvad med stress og generel overbelastning?

__________________________________

Og husk, at hvis du kan lide, hvad du læser, og hvis du har lidt småpenge i overskud, så kunne du måske overveje at oprette en donation til Dysleksi og inklusion på 10er.dk. https://lineleth.10er.dk/.

Selv en lille donation kan gøre en stor forskel.