Tegn dine noter, når det er svært at læse og skrive
Nyhedsbrev 12/18
Jeg var for kort tid siden med på sidelinjen, da en 6. klasse skulle lave et lille projekt i dansk.
Eleverne skulle vælge et emne, lave en problemformulering, skrive lille mindre tekst, lave en PowerPoint og forberede en mundtlig fremlæggelse.
Sarah har dysleksi, og jeg havde et par timer sammen med hende undervejs for at støtte hende i arbejdet.
Til at begynde med arbejdede vi med problemformuleringen. Emnet var ikke et klassisk "problem-emne", men med udgangspunkt i en af Margit Gades skriveskabeloner og nogle stilladserende spørgsmål fra mig, fik Sarah lavet en problemformulering og 5 arbejdsspørgsmål, som gav mening for hende, og som hun kunne arbejde videre med.
Da Sarah og jeg skulle mødes igen ugen efter, var jeg ret spændt på, hvor meget hun havde fået lavet, og i hvor høj grad det var lykkedes hende at holde fast i problemformulering og arbejdsspørgsmål. Men jeg havde ikke behøvet at bekymre mig. Sarah var klar med både en tekst på 1½ side, hvor alle arbejdsspørgsmål var besvaret, og med en flot PowerPoint, hvor der kun manglede ganske små detaljer.
Det, hun havde brug for fra mig, var støtte til den mundtlige fremlæggelse. Sarah kunne huske meget i hovedet, men ikke alle detaljer og årstal, så hun havde brug for nogle stikordskort at støtte sig til.
Og så begyndte det pludselig at blive rigtig svært.
For noterne skulle både skrives og ikke mindst læses, og læse-/skriveteknologien kunne ikke umiddelbart bruges her. Sarah skrev små huskeord på stikordskortene og forsøgte at fortælle med baggrund i disse. Men hendes mundtlige fremlæggelse kom til at lyde som en gammel LST-stemme på meget lav hastighed - hakkende og usammenhængende - fordi hun var så fokuseret på afkodningen af ordene på kortene. Hun begyndte nærmest at tale, som hun læste.
Og så fik jeg en idé. Vi skulle tegne hendes noter.
Hurtigt fik vi fat i en bunke nye stikordskort og en blyant og gjorde følgende:
Sarah fortalte frit, alt hvad hun kunne huske til hver slide i PowerPointen.
Vi talte sammen om, hvordan indholdet kunne beskrives i tegninger og symboler.
Sammen fik vi tilføjet de detaljer, Sarah havde glemt i første omgang.
Hver slide i PowerPointen fik sit eget nummererede stikordskort med tegnede noter (Sarah skulle ikke risikere at fumle med rækkefølgen af kortene).
Årstal blev nedskrevet, vigtige detaljer blev tegnet med tændstikmænd og diverse figurer og symboler, modsætninger blev markeret med et lyn, m.v.
Og nu kunne Sarah let og flydende fremlægge sit projekt med brug af de tegnede noter.
Dysleksien, der besværliggjorde den hurtige og flydende læsning af skrevne noter, voldte ingen vanskeligheder, da Sarah skulle "læse" tegningerne.
Vi havde fundet en måde at løse opgaven, så resultatet levede op til de faglige krav, men metoderne til at nå frem til resultatet var nogle andre end klassekammeraternes.
Jeg vil så gerne blive endnu bedre til at bruge netop tegninger og grafiske fremstillinger i arbejdet med elever med dysleksi.
Jeg forestiller mig noteshæfter helt fyldt med elevernes personlige tegninger og symboler:
- noter fra timerne
- referater og overvejelser af skønlitterære bøger
- nøgleord og refleksioner fra fagtekster
- personlige oplevelser og tanker
Note-tegninger der hurtigt kan nedfældes og hurtigt kan afkodes igen. Det kræver selvfølgelig træning og øvelse, men mon ikke det vil kunne virke for en del elever?
Måske skal det være et projekt for mig i skoleåret 18/19?
Hvis I allerede arbejder med tegninger og grafisk fremstilling i forbindelse med dysleksi, så skriv endelig og fortæl om jeres metoder og erfaringer.
