Dysleksi og fremmedsprog i skolen

Nyhedsbrev 9/20

I dag skal det handle om noget, jeg længe har undret mig over og været optaget af. Det drejer sig om elever med dysleksi i fremmedsprogsundervisningen.

Jeg har gang på gang oplevet elever, som er fuldstændig sat af i fremmedsprogsundervisningen. Jeg kan stadig næsten fysisk mærke den elev, som i 6. klasse ikke kunne sige sætningen: "My name is XX", og eleven, der i 8. klasse hverken kunne læse eller sige en tilsvarende sætning på tysk.

Jeg er ikke selv fremmedsprogslærer, så jeg har på det sidste brugt en del tid på at prøve at sætte mig ind i, hvad elevernes udfordringer egentlig består i, og jeg har været på jagt i forskellige undervisningsmaterialer for at se, hvordan fremmedsprogsundervisningen gribes an i disse.

Noget af det, jeg kan se, er, at rigtig mange elever med dysleksi - og i øvrigt også en del elever uden - ikke kender og forstår sammenhængen mellem sproglydene og bogstaverne på fremmedsprogene. De ved simpelthen ikke hvordan et ord udtales, hvis ikke de kender det i forvejen - og selv ord, som de kender, kan de have svært ved at genkende og læse på skrift - fordi bogstaverne ikke kan sættes sammen med de korrekte lyde til den rigtige udtale.

Samtidig har jeg opdaget, at de fleste af de undervisningsmaterialer, jeg har undersøgt (forskellige digitale læringsportaler + et par fysiske bøger), primært er bygget tematisk op, og at arbejdet med sprogenes bogstav-lydforbindelser fylder meget lidt - hvis overhovedet noget - selv i den allerførste fremmedsprogsundervisning.

Det ser altså ud som om, at en af de bærende metoder, når elever skal lære at læse og stave på dansk - som man i efterhånden har benyttet i mange, fordi den ser ud til at fungere bedst - stort set ikke bliver benyttet i fremmedsprogsundervisningen.

Jeg bliver nysgerrig på, om ikke arbejdet med bogstav-lydforbindelser kan være en væsentlig vej hen imod at gøre fremmedsprogene mere tilgængelige for elever med dysleksi - ikke kun som et mundtligt sprog, men også som et sprog, de kan læse og skrive - med eller uden LST.

Lad os dykke lidt mere ned i de forskellige måder at tilegne sig et sprog og et skriftsprog:

Hvordan lærer man at læse og skrive?

Den første læse-/staveundervisning i dansk begynder stort set altid med bogstavernes lyde og med at lære at sætte lyde og bogstaver sammen i korte, lydrette ord (lydene å-l bliver til ordet ål, ordet lås består af lydene l-å-s). Se evt. videoeksempler på, hvordan der fx i Fandango Minis Bogstavlydbog arbejdes systematisk med bogstavers lyde samt med koblingen af lyde og bogstaver i læsning og stavning HER.

Den første læse-/staveundervisning i fremmedsprogene begynder derimod oftest med tematisk udvalgte ord. Der arbejdes altså med ord, som passer til et bestemt emne - familie, mad og drikke eller vejret. Der arbejdes stort set ikke med, hvordan bogstav og lyd hænger sammen på de forskellige fremmedsprog. Og begynderordene kan være ord som brother, eyebrow og stomach. Ordene skal ikke nødvendigvis læses eller skrives, men de skal siges, og de skal genkendes som ordbilleder. Og det er hverken visuelt eller lydligt lette ord.

Lidt forenklet kan man sige, at eleverne lærer fremmedsproget via enkeltord og sætninger, der er udvalgt efter tema og ikke primært ud fra, hvordan eleverne med en passende progression bedst lærer at læse, stave og tale på det pågældende sprog. Eleverne lærer altså kun i begrænset grad principperne bag, hvordan de skal læse, skrive og sige nye ord på de pågældende sprog, og det er svært at finde materialer og opgaver til fremmedsprogsundervisningen, som bygger på kobling af lyd og bogstaver.

Men behøver det, at være et problem?

For mange elevers vedkommende vil svaret være nej. Ved at se og høre sproget vil mange elever tilegne sig dets gloser, fonologi, melodi, syntaks m.v. via selvlæring. Men for en ret stor andel af elever - ikke mindst elever med dysleksi - er der brug for noget andet og noget mere. De har brug for at blive undervist systematisk i sammenhængen mellem sproglyde og bogstaver i de forskellige fremmedsprog - lige som de har på dansk.

Elever med dysleksi har brug for den systematiske undervisning i sammenhængen mellem sproglyde og bogstaver, fordi de har svært ved at skelne og bearbejde sproglydene i det talte sprog og ved at kombinere lyde og bogstaver i det skrevne sprog. Og det er ikke nok at se og høre ordene for derefter at gentage dem, når man har svært ved at skelne og bearbejde sprogets enkeltlyde.

Jeg har mødt alt for mange elever med dysleksi, som helt op i udskolingen stadig ikke kender eller kan udtale helt simple og hyppige ord på fx tysk, fordi de simpelthen ikke har lært, hvordan de tyske lyde adskiller sig fra de danske, eller i hvordan man på tysk arbejder med koblingen mellem bogstaverne og det tyske sprogs lyde. Eleverne har svært ved dette på dansk, det er deri deres dyslektiske vanskeligheder består, og for en del elever er det næsten umuligt på fremmedsprogene, hvor de forventes intuitivt at lære denne kobling.

Hvad kan man så gøre i stedet?

I engelskundervisningen skal eleverne lære et nyt sprog, mens de stadig ikke har lært at læse og skrive på dansk. Blandt andet derfor er det en god idé at begynde med det mundtlige - det, der går forud for skriftsproget. Her kan man lytte til og arbejde med lydene i det talte sprog: Hvilken lyd begynder mouse med? Hvad sker der, hvis vi fjerner lyden c fra ordet cat? Hvad er den sidste lyd, du kan høre i ordet bat? - Præcis som vi begynder læseundervisningen på dansk.

Man kan sagtens understøtte det mundtlige arbejde med skrevne ord, men de skrevne ord understøtter ikke de nye sproglyde i elevernes hukommelse, og vi kan altså ikke forvente, at eleverne af sig selv kan lave koblingen mellem bogstaverne i det skrevne ord og lydene i det talte ord.

Når eleverne bliver introduceret for tysk eller fransk, har de allerede et godt kendskab til skriftsproget på dansk, så derfor vil man hurtigere kunne begynde at arbejde med læsning og skrivning på disse sprog. Men stadig med fokus på forbindelsen mellem lyd og bogstav. Og efter arbejdet med enkeltlydene i det skrevne sprog, kan kan man systematisk og med tydelig progression begynde at introducere de mest almindelige lydfølger.

Det kunne fx på engelsk være ord som pot, hvor o-lyden lyder som i ordet rotte - og hvor lydene altså minder om almindelige danske, betingede udtaler. Og efterfølgende kan man fx arbejde med ord som mum, hvor u-lyden nu har samme udtale som i rotte, og dermed adskiller sig fra en almindelig dansk lyd-bogstavforbindelse.

Små skridt i fællesskab

Når langt de fleste undervisningsmaterialer til sprogfagene er bygget tematisk op, hvordan skal man så komme i gang med at arbejde med bogstav-lydkoblingen i sin undervisning?

Måske kan man læne sig op ad det nyligt udkomne engelskmateriale, WORDS , fra Forlaget Alinea. Det arbejder helt systematisk med netop koblingen mellem lyd og bogstav, og introducerer forskellige særlige skriftsproglige og lydlige kendetegn ved det engelske sprog.

Men måske kan man også sammen med sit fagteam sætte emnet på dagsordenen. Fx kunne man i fællesskab arbejde med følgende punkter, som jeg har fundet inspiration til i publikationen "Tidligere sprogstart - Ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed" (Link nederst i bloggen).

Overvej, hvordan I mundtligt kan arbejde med at etablere nye sproglyde hos eleverne. Lad jer fx inspirere af danskmaterialer som Fandango Mini eller eventuelt af anbefalingerne fra The National Reading Panels rapport fra 2000, kapitel 2, del I (Læs mere HER).
Hvilke bogstav-lyd-forbindelser er ens på dansk og på fremmedsproget? Hvordan kan I udnytte disse i undervisningen? Lav gerne en fælles liste med ord, som I kan bruge i undervisningen.
Hvilke nye simple bogstav-lyd-forbindelser skal eleverne undervises direkte i? Overvej, hvilke ord I kan bruge til at lade eleverne øve sig på forbindelsen i læsning og stavning. Lav også gerne en liste med disse ord. Kapitel 2, del II i The National Reading Panels rapport kan evt. give inspiration til dette - i hvert fald i forhold til engelskundervisningen.
Hvilke hyppige komplekse bogstav-lydforbindelser vil det være meningsfuldt at undervise eleverne i først?
Overvej, hvordan arbejdet med sproglyde og bogstav-lyd-forbindelser kan understøtte elever med dysleksi og også andre elever til en mere sikker og bevidst sprogbeherskelse.