Lav noget larm!
Nyhedsbrev 5/19
Sommerferien står lige for døren med mange uger uden skole og undervisning for både lærere og elever. Men til august vender vi alle tilbage til undervisningen, læringen og læsningen.
De sidste år er der kommet stigende fokus på elever med dysleksi - på at opdage dem og på at undevise dem. Men der er stadig store forskelle på praksis rundt omkring i kommuner, på skoler og i klasser. Nogle steder får elever med dysleksi mulighed for at deltage og lære på lige fod med deres klassekammerater, og der er gode procedurer og stor viden på skolerne. Andre steder står det desværre stadig lidt anderledes til.
Jeg hører stadig ofte forældre fortælle om manglende forståelse og støtte fra skolens side. Nogle af disse forældre kæmper en hård og lang kamp, andre venter i stilhed på, at der snart sker noget fra skolens side.
Og jeg hører lige så ofte om lærere, der ønsker at hjælpe, men som mangler viden og kompetencer. Nogle af lærerne gør alt, hvad de kan for at få den fornødne viden, mens andre måske afventer, at ledelsen på et tidspunkt sørger for, at de nødvendige redskaber og viden kommer til skolen og til dem.
Men min anbefaling er, at ingen af jer skal vente på, at nogen andre opdager jeres behov.
Så kære forældre og lærere, I skal lave noget larm. I skal fortælle højt om jeres elevers og børns behov - og om jeres egne behov.
Til jer lærere:
Jeg ved, at I har mange, mange forskelligeartede opgaver i jeres arbejde - læring, trivsel, udvikling. Jeg ved også, at der statistisk set er ca. 7% af jeres elever, som pga. dysleksi har svært ved at læse og lære på lige fod med deres kammerater. Og jeg er sikker på, at I ønsker at støtte disse elevers faglige og personlige udvikling.
Hvis I oplever, at I mangler viden og kompetencer til at støtte jeres elever med dysleksi, så skal I larme opad til jeres ledelser. I skal insistere på, at området bliver prioriteret, at I bliver kompetenceudviklet på dysleksiområdet, så I får viden om, hvordan I som skole og som lærere bedst muligt kan hjælpe og forstå jeres elever med dysleksi.
Jeres ledelser kan ikke vide, hvad I har behov for, hvis I ikke fortæller det - venligt, velargumenteret og muligvis lidt insisterende.
Og til jer forældre:
Somme tider går der fortællinger om, at nogle forældre har en tendens til at være for utilfredse og blande sig lidt for meget i skolelivet. Det er dog på ingen måde min oplevelse af jer, der er forældre til børn med dysleksi. Somme tider undres jeg faktisk over, hvor sjældent I kontakter skolen, når noget ikke fungerer for jeres børn.
Så til jer vil jeg sige, at hvis I oplever, at jeres børn ikke trives og ikke lærer, det de burde, så skal I ikke vente i tavshed. I skal larme og tage initiativ til en dialog med skolen - med lærerne og måske med ledelsen. Fortæl hvad I oplever derhjemme, hvordan det er for jeres barn at gå i skole, hvordan I oplever udfordringerne og behovet. Og indled en dialog om, hvad både skolen og I kan gøre for at hjælpe.
Og selvfølgelig er det nødvendigt, at dialogen også her er venlig og velargumenteret og muligvis også lidt insisterende.
Så lav noget konstruktiv larm!
Ikke råbende, vred og anklagende larm.
Men insisterende larm, hvor I både som forældre og lærere gør opmærksom på jeres udfordringer og behov.
Venlig, men bestemt, larm, hvor I insisterer på en ligeværdig dialog om, hvordan I allesammen i fællesskab bedst kan støtte og hjælpe elever med dysleksi.
Løsningsorienteret larm, hvor I sammen fokuserer på, hvad der skal til af viden, kompetencer og samarbejde, for at støtten til elever med dysleksi kan blive til virkelighed.
Jeg ønsker alle en vidunderlig sommer.
Lige om lidt vil jeg holde ferie med min familie, og til august begynder arbejdet igen med nyhedsbreve, kurser, oplæg og bogskrivning. Jeg glæder mig til forhåbentligt at møde mange af jer ude i det danske, dysleksivenlige skoleland i løbet af skoleåret 19/20.
Selv om det måske går langsomt, så oplever jeg, at det går den rigtige vej.
Line
