Dysleksi og fjernundervisning - en vanskelig kombination

Nyhedsbrev 5/20

Under normale omstændigheder er løbende dialog, tæt støtte og feedback mellem lærer og elev et bærende element i undervisningen. Måske endda mere, end vi helt har været klar over. Dette er i disse tider erstattet af skriftlige forklaringer, videomøder af varierende kvalitet og forældre, der gør deres bedste for på samme tid både at være forældre og lærere - og at passe deres eget arbejde.

Det kan udfordre selv de mest selvkørende og fagligt sikre elever (samt forældre og lærere) til bristepunktet.

For elever med dysleksi, der i hverdagen har behov for ekstra støtte og stilladsering, kan denne tids fjernskole opleves næsten helt uoverskuelig - både fagligt, følelses- og motivationsmæssigt. Når jeg taler med disse elevers forældre, hører jeg frustrationen i deres stemmer: "Hvordan skal vi hjælpe? Hvad skal vores barn gøre med de lektier, der tager så lang tid, men som alligevel ender med et utilfredsstillende resultat og stor frustration?"

Og når jeg taler med børnenes lærere er frustrationen og usikkerheden næsten lige så stor: "Hvordan kan jeg give opgaver for på en måde, så hun kan magte dem? Hvordan undgår jeg at barnet oplever nederlag? Hvordan kan jeg hjælpe?"

Der er selvfølgelig aldrig én løsning, der passer alle. Og nogle elever har så sikre strategier og så overskueligt et behov, at de klarer fjernundervisningen lige så godt, som deres klassekammerater. Men andre elever kan for tiden have meget svært ved at leve op til forventningerne og klare opgaverne.

Min mantra er normalt, at elever med dysleksi skal mødes med samme høje forventninger, opgaver mv. som deres kammerater - kombineret med den nødvendige grad af stilladsering! Men når den nødvendige grad af stilladsering for tiden ikke er mulig at tilbyde eleverne, så tror jeg, at vi kan blive nødt til at ændre på opgaverne.

I sidste uge havde jeg samtaler med en mor og en lærer, der begge havde brug for hjælp til, hvordan de kunne hjælpe deres datter/elev - lad os kalde hende Ida.

Læreren oplevede, at det var næsten umuligt at give lektier for, der både indholds- og omfangsmæssigt ville være til at klare for Ida. Og hjemme sad en mor, som oplevede, at Ida gradvist mistede sin motivation mere og mere. Der blev brugt lang tid, mange frustrationer, og resultatet stod slet ikke mål med dette.

Jeg kender Ida, og hun er på nuværende tidspunkt endnu ikke så selvstændig i brugen af LST, at det kan lade sig gøre blot at huske hende på, at hun skal bruge oplæsning, ordforslag, skabeloner, tale til tekst m.v. Og på grund af tingenes corona-tilstand og lærerens mange opgaver med både fjernundervisning af de store elever og nødundervisning på skolen af de små elever, er det kun i meget ringe grad muligt at øge lærerens direkte, individuelle understøttelse af Ida.

Derfor endte jeg med at lave en aftale med både mor og lærer om, at Ida i den kommende tid skal lave noget andet end kammeraterne. Vi aftalte, at Ida skal arbejde inden for 4 dansk- og engelskfaglige områder:

1) Lyttelæsning af bøger på NOTA

Hver dag skal Ida lyttelæse i en alderssvarende bog efter eget valg. På den måde får hun litterære oplevelser, øget ordforråd, erfaringer med skriftsproglige sætningsstrukturer m.v. Omfanget af læsningen kan variere fra dag til dag. Men omkring 30 minutters lyttelæsning vil nok ikke være helt skævt.

Vi aftalte, at Ida ikke behøver at følge med i den skrevne tekst, samtidig med at hun lyttelæser, fordi hun på nuværende tidspunkt har så store læsevanskeligheder, at den skrevne tekst blot hæmmer hendes motivation og læseoplevelse. For andre elever vil kombinationen af lytning og at følge med i teksten være den bedste løsning.

2) Skriftlig fremstilling af referat af bogen

Ida er rigtig udfordret mht. at skrive selvstændigt, og selv med diverse former for LST er det en svær og langsommelig proces. Men det skal selvfølgelig ikke føre til, at hun slet ikke får skrevet i denne tid, hvor den individuelle 1-1 undervisning har trange kår.

For at Ida ikke skal fokusere på for meget ad gangen, når hun skriver - stavning, idéer, genre, sætningsopbygning m.v. - skal den skriftlige træning i den kommende tid blot bestå af at skrive referat af den bog, hun lytter til.

Når Ida har lyttelæst i 5 minutter, skal hun stoppe og skrive et kort referat af det, hun lige har hørt. Ved at gøre det på den måde, bliver læsningen godt nok lidt usammenhængende, men til gengæld er der fordele i forhold til skrivningen: Ida skal ikke huske eller skrive så meget ad gangen, og handlingen vil være frisk i erindringen. Selv om hun måske kun får skrevet en enkelt sætning pr. 5 minutters lytning, vil det samlede referat blive forholdsvist omfangsrigt, og netop dette kan under normale omstændigheder være svært for Ida - hun bruger lang tid, men teksten bliver alligevel meget kort.

Jeg har tidligere givet Ida en plan over, hvordan hun kan inddrage LST - ordforslag, diktering af enkeltord og diktering af hel tekst. Denne plan indebar bl.a. skriveskabeloner, formulering af hver enkelt sætning på forhånd og en regel om max at bruge 30 sekunder på at finde et ord i ordlisten på CD-Ord (eller AppWriter) - herefter diktering af ordet.

3) Selvstændig, gentagen læsning

Ud over lyttelæsning og skriftligt referat skal Ida også træne sin selvstændige læsning hver dag. For at gøre læsningen så kort og effektiv som muligt, aftalte vi, at Ida sammen med sin mor skal læse med gentagen læsning. Denne metode har vist god effekt, og den opleves af mange børn som mere overskuelig og mindre stressende end almindelig oplæsning.

Den gentagne læsning skal foregå på følgende måde:

1. Ida vælger en tekst, der er en anelse for svær - 2-4 fejl pr. oplæst side.

2. Mor har et ur og papir/blyant til at notere antal fejl.

3. Ida læser højt af teksten i præcis 1 minut. Imens noterer mor antal fejl.

4. Så tæller de sammen, hvor mange ord Ida nåede at læse på 1 minut og hvor mange fejl.

5. Herefter læser Ida og mor teksten mange gange sammen. Det er vigtigt, at de læser noget længere, end Ida nåede i første gennemlæsning. De kan fx læse teksten ved at læse et enkelt ord på skift - og bagefter bytte, så det bliver de modsatte ord, de læser. Ved fejllæste ord snakker de om, hvad der står + måske om, hvordan Ida kan læse ordet. Når Ida er klar, læser hun selv teksten højt nogle gange. Det kan være en god idé også at fokusere på udtalen, idet Ida - og andre børn med dysleksi - har en lidt utydelig udtale.

6. Når Ida føler sig sikker i teksten, læser hun den igen, mens mor tager tid og noterer fejl. Denne gang vil teksten være lettere at læse, og Ida vil sikkert nå meget længere end ved første oplæsning.

Læs evt. mere om gentagen læsning i mit nyhedsbrev 3/17 HER.

4) Engelsk via YouTube

Når det danske sprog er vanskeligt både at læse, skrive og udtale, så kan det ikke overraske, at fremmedsprog volder ekstra store problemer, og i en tid, hvor det ikke er muligt med 1-1 undervisning, har vi aftalt, at Idas engelskundervisning skal foregå på en lidt atypisk skolemåde: Ved at se YouTube.

Der skal være fokus på ordforråd og udtale, og fordi Idas engelske ordforråd på nuværende tidspunkt er forholdsvist lille, har vi aftalt, at hun primært skal se videoer om emner, hun allerede kender til og interesserer sig for. På den måde vil hun lettere kunne forstå indholdet og tilegne sig nye ord, idet hun allerede kender dem på dansk. Hvilke emner, hun vælger at dykke ned i, er ikke så afgørende. Det vigtige er, at det foregår på engelsk.

Fra min egen lille familie har jeg fx oplevet, hvordan selv videoer om bygning af LEGO Friends-pakker eller med lidt overgearede makeupråd overraskende nok kan fremme engelskfærdighederne ret markant.

I denne tid hvor ingenting er, som det plejer, kan vi blive nødt til at droppe plan A og gå over til en plan B, der måske ikke er helt, som vi ville ønske, men som sandsynligvis er bedre end at fastholde noget, der ikke virker.

Lad os huske os selv og hinanden på, at det bliver godt igen.

Og imens synes jeg, at vi sammen - skole og forældre - skal gøre, alt hvad vi kan for holde humøret og lysten til læring oppe hos alle børn.