Der er mere i livet end læsning


Nyhedsbrev 7/18

Jeg bruger det meste af mit arbejdsliv på ord - og en pæn del af min fritid også.

Sprog, læsning, skrivning, stavning, skriftsprogsvanskeligheder og -kompetencer, strategier og læse-/skriveteknologi er en væsentlig del af mit liv. Og de færreste kan vist være i tvivl om, at jeg finder læsning og skrivning afgørende vigtigt.

Men helt ærligt, så er der jo andet i livet end læsning - meget andet endda. Og når vi kigger på det med skole- og læringsbriller, er konklusionen den samme.

Der er så mange måder, vi kan lære på. Der er så mange vigtige ting i verden, som vi kan opleve.

Og somme tider glemmer vi, at læsning ikke nødvendigvis behøver at være det vigtigste i verden.

Men især når man har svært ved at læse og skrive, kan netop vanskeligheder med læsning og stavning komme til at fylde utrolig meget. Jeg møder ikke så sjældent elever og forældre, der beskriver, hvordan dysleksien fylder det hele, og hvordan både skole og fritid gennemsyres af barnets vanskeligheder med læsning og skrivning.

Vi lever i en tid, hvor læring er en alvorlig sag. Læringen skal systematiseres, den skal kunne følges og vurderes gennem standardiserede test, den skal forløbe med tydelige mål og klar progression. Og jeg er ikke uenig i, at en del af læringen sikker med god grund skal alt dette.

Men mit ønske lige i dag er, at vi somme tider lader bøgerne ligge, lægger computeren tilbage i tasken, lader dysleksien få en pause.

Og i stedet for kunne vi prøve at kaste os ud i al den læring og alle de oplevelser, som finder sted, når vi begiver os ud i verden - den slags læring som er ligeglad med, om man har dysleksi eller ej, fordi den foregår uden læsning eller skrivning.

Brug lige et øjeblik på at kigge på billedet af skoven herover.

Tænk lige over alt det man kunne lære og opleve ved at tilbringe en dag i den skov - hvad enten den er dækket af sne, står forårssprød og grøn eller måske er flammende efterårsrød.

Jeg selv tænker - måske ikke så overraskende - på emner, der har med biologi og geografi at gøre - dyr, planter, sten og landskab.

Men jeg tænker også på, hvordan man kunne lære og opleve ting, der har med idræt, matematik og dansk at gøre - bevægelse, mønstre, lyrikken i naturen.

Og så er der al den læring, der har med én selv og andre at gøre - oplevelser, stemninger, følelser, reaktioner og relationer.

Når man sådan drager ud i verden uden bog eller blok - og måske endda uden læringsmål eller klart definerede opgaver - så kan det jo være svært at styre, hvad det reelt er, eleverne lærer. Og måske kan eleverne heller ikke selv sætte ord på eller forklare det.

Men gør det noget, at læringen en gang imellem er udefinerbar og uden ord?

Dysleksi forsvinder selvfølgelig ikke, fordi vi går en tur i skoven. Men måske får den lidt mindre magt og betydning - både i nuet og på den lange bane.

Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags

© 2016 Line Leth Jørgensen